Investeringstips - Champagne - 27. juni 2023

Ny frigivelse: 2014 Cristal Rosé nu tilgængelig til særdeles attraktiv pris

Her går startskuddet på investering i 2014 Cristal Rosé og ifølge wine-searcher.com sparer du lige nu mere end 11 % sammenlignet med verdens billigste

I 1974, 100 år efter Cristal blev skabt, besluttede den tidligere Roederer-præsident Jean-Caude Rouzaud at skabe en rosé-udgave af den mægtige Cristal. For at lykkedes med dette udvalgte han pinot noir fra gamle stokke på nogle af de bedste grand cru-marker i Aÿ. Ambitionerne var uden tvivl tårnhøje, og i dag er Cristal Rosé noget af det absolut ypperste roséchampagne man kan komme i nærheden af. Nu er årgang 2014 frigivet, og du kan komme med helt fra start, til en særdeles attraktiv pris.

Roséchampagne: Det ypperste i to verdener

Få ting er lige så meget et billede på ekstravagance og store armbevægelser som champagne, men vil man alligevel give den et ekstra hak op på prestige, kvalitet og luksus, kan man kigge mod de lyserøde dråber i champagnernes rosé-udgaver. Roséchampagne er pr. definition mere arbejds- og tidskrævende at producere, samtidig med at producenterne som regel producerer væsentligt mindre af de lyserøde udgaver, end af de hvide. Dette gør i sig selv at prisen på disse er højere, men det er også nærmere reglen end undtagelsen, at roséudgaverne er af højere kvalitet.

Samtidig synes stærke kræfter at opruste i Provence, der er for rosévin, hvad Champagne er for mousserende vin. Her har bl.a. Chanel Group og LVMH købt op i prestigefyldte luksusproducenter. Den slags gør de ikke bare for sjov, og skulle rosé-kategorien blive endnu mere populær blandt vinelskere, er det svært at forestille sig, at det ikke også vil smitte af på roséchampagne-kategorien. Det bliver nemlig ikke mere eksklusivt end dette – uanset om vi sammenligner med hvid champagne, eller med almindelig rosé uden bobler.  

2014 Cristal Rosé 2014 Cristal Rosé

Finely cut and crystalline to the core, the 2014 is laced with striking vibrancy

Sådan lyder ordene fra Antonio Galloni fra Vinous om den nyeste Cristal Rosé på markedet. Og faktisk er Vinous også den eneste af de vigtigste kritikere, der indtil videre har bedømt årgang 2014. 97+ point er dommen faldet på, hvilket isoleret set er en imponerende score, men set igennem Vinous briller hverken gør den til en svag eller stærk årgang – men findes der svage årgange Cristal Rosé? De er svære at få øje på. Se årgange fra dette årtusinde plus enkelte benchmark-årgange:

Cristal Rosé scores RJ: Richard Juhlin WA: Wine Advocate VI: Vinous AVG: Gennemsnit

9,4 % i gennemsnitligt årligt afkast i fem år

Vi har længe prædiket om at champagnekategorien står overfor en kæmpe upside i takt med at Asien får smag for de boblende dråber, mens almindelig rosé ligeledes forventes at vækste. Men selvom vi fortsat mener, at det store potentiale ligger forude, har Louis Roederer med deres rosé prestigecuvée alligevel været garant for solide afkast hvis vi kigger bagud. Ifølge den britiske vinbørs, Liv-ex, har de seneste 10 årgange Cristal Rosé, der har været på markedet i minimum fem år* i gennemsnit givet et afkast på 56,7 % over de seneste fem år. Det betyder med andre ord, at de har givet 9,4 % i gennemsnitligt årligt afkast på de fem år.  

*Årgang 1995, 1996, 1999, 2000, 2002, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2009

Tålmodighed er en dyd, der belønner dem som mestrer den

2014 er frigivet for ganske nyligt, hvilket vil sige, at der for nuværende, relativt set til Cristal Rosés natur selvfølgelig, er rigeligt tilgængeligt i markedet. Det betyder, at data fra wine-searcher.com vidner om, at antallet af tilbud på netop denne vin er tiltagende. Det samme gør sig sådan set gældende for årgang 2013, der har været på markedet i et års tid, men kigger vi på årgang 2012 og 2009 er udviklingen vendt. Antallet af tilbud på 2012 Cristal Rosé er ca. blevet halveret siden toppen for ca. to år siden, mens antallet af tilbud på årgang 2009 er faldet med over 70 % siden toppen i oktober 2018. Den gennemsnitlige udbudspris på disse to er til gengæld steget stødt i mellemtiden, hvilket betyder at den på årgang 2009 er steget 43 % siden udbudstoppen, mens den er steget 30 % på årgang 2012 – og dette er altså stadig ”nyere” årgange hvor årgang 2009 ifølge Wine Advocate først lige er trådt ind i sit drikkevindue.

Det viser med alt ønskelig tydelighed, at dette er en tålmodig investering, hvor vi historisk set, oplever at prisen stiger i kræft med at udbuddet reduceres. Men hvorfor så ikke blot købe efter nogle år? Jo tidligere man køber, jo større chance er der for at købe ind til den lavest mulige pris og skabe det bedst mulige udgangspunkt for sin investering.

Og her investerer du lige nu med en rabat på 11,1 % sammenlignet med billigste pris på wine-searcher.com.

RareWine Invest mener

En ny årgang, betyder muligheder for dem, der ser potentialet I at komme tidligt ind i en case og nyde godt af det bedst mulige udgangspunkt – prisen bliver formentligt aldrig lavere end den er nu. Louis Roederer er et superbrand og deres prestigecuvée Cristal er en historie om tårnhøj kvalitet og prestige helt for sig selv – skal den alligevel have dét der ekstra herfra, så er der kun ét at gøre og det er at vælge Cristal Rosé.

Trods solide historiske afkast, er det fremtiden der er rigtig spændende – ikke blot for champagnekategorien som helhed, men også rosékategorien – og i begge kategorier bliver det ikke mere eksklusivt end roséchampagne.

Selvom dette er en ny frigivelse, er det lykkedes os at skaffe et mindre parti til en ekstraordinær god pris, der gør, at du sparer € 50 pr. flaske, sammenlignet med verdens billigste pris på wine-searcher.com.

Dette er med andre ord din mulighed for at være med fra start og til en særdeles attraktiv pris.

Invester i 2014 Cristal Rosé

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2014Cristal Rosé750GB/OC3€ 400
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.