Nyheder - Øvrige - 10. februar 2023

Stor vækst fører til yderligere internationalisering og kapacitetsudvidelse

Grundet vækst og stadigt større interesse styrkes og optimeres det internationale setup hos RWI – og en række fordele følger. Læs mere her

I et begivenhedsrigt 2022, hvor det globale verdensbillede har ændret sig flere gange undervejs, var der stadig stabilitet at spore. Vin demonstrerede på ny sin modstandsdygtighed i en tid, hvor andre aktiver faldt og udgifterne steg. Faktisk er den samlede portefølje under forvaltning hos RareWine Invest steget med 22 % i 2022.

RareWine Invest har haft et ganske ekstraordinært år. 2022 var nemlig det største år nogensinde målt på antal nye investorer, og interessen for vininvestering er større, end vi nogensinde har turdet drømme om. På blot et år har vi næsten fordoblet antallet af investorer – ikke mindst i udlandet. Væksten resulterer naturligvis i stor travlhed, og vi er både stolte og ydmyge over den interesse, investorer har vist os. Også i fremtiden vil vi gerne kunne leve op til investorernes forventninger.

Derfor har vi fremrykket en række projekter for at styrke og optimere vores internationale setup yderligere. Med flere udenlandske kontorer servicerer vi i dag vininvestorer fra alle kontinenter og på mange forskellige sprog.

Vinopbevaring

Øget kapacitet, hurtigere levering – samme lave pris

Vi har flere gange udbygget og udvidet vores lagerkapacitet på Nordic Freeport i Vester Hassing for at imødekomme de mange nye vininvestorer, og for at supportere vores vækstende handelsforretning, RareWine Trading – og det kommer vi også til fremover. Derfor er vi både glade for og stolte over, at vi nu kan løfte sløret for et nyt og mere effektivt opbevaringssetup for at imødekomme fremtidige kapacitetsproblemer og udvise rettidig omhu.

I en tid hvor inflationen er tårnhøj, elpriserne svingende og forsyningskæderne under pres, har vi arbejdet intenst på at optimere og effektivisere, således at vi stadig kan tilbyde opbevaring til samme lave pris som vanligt.     

Som et naturligt næste skridt i vores vækstrejse og internationaliseringen af RareWine Invest, vil vi fra starten af 2023 have mulighed for at levere og opbevare vine på toldoplag i udlandet, herunder også vine, som på nuværende tidspunkt afventer levering. En række logistiske hensyn vil fremover være udslagsgivende for, hvor leverancer bliver placeret. Det betyder blandt andet;

  • at vi kan mindske arbejdsgange via mindre håndtering,
  • at vi kan begrænse fragt og køletransport over lange distancer,
  • at vi kan øge leverigshastigheden fra salg til levering på toldoplag,
  • at vi kan imødekomme forsat vækst fra et globalt marked,
  • at vi kan mindske administrative arbejdsgange og sikre hurtigere ekspeditionstid,
  • at vi kan reducere vores CO2-aftryk til fordel for klimaet,

Og vigtigst af alt kan vi tilbyde samme høje kvalitetsniveau af opbevaring til samme lave pris. 

Vinopbevaring

Hvad betyder det for investoren?

Investorerne hos RareWine Invest vil ikke opleve forskel. Vinene er stadig forsikrede på de samme betingelser som tidligere, og processerne omkring kvalitetssikring og opbevaring er ligeledes identiske. Den største forskel er at vinene rent fysisk vil blive placeret på en lokation afhængig af, hvor det er mest effektivt. Det er en fordel for investoren, når vi skal levere vin på toldoplag, da vi har mulighed for at reducere vores leveringstider og holde omkostningerne nede.

Således har vi indgået samarbejde med LCB, London City Bond, der i mere end 150 år har været et af verdens førende toldoplag for vin og spiritus. London er et globalt knudepunkt for handel med vin, hvilket blandt andet har været medvirkede til, at LCB i dag er Storbritanniens største private toldoplag for vin og spiritus. Faktisk begynder vi allerede nu at levere vine til Nordic Freeports konto hos LCB. Samtidig arbejder vi også på et setup nær vores kontor i Schweiz, så vi fremover kan imødekomme den store interesse for vininvestering samt sikre samme serviceniveau som vores investorer hidtil har været vant til.

Vi er glade for, at vi også i fremtiden kan byde velkommen til nye vininvestorer uden at gå på kompromis med kapacitet, kvalitet, levering og pris.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.