Biodynamisk vinproduktion - fra kosmos til kælder

Du har givetvis hørt om biodynamisk vinproduktion. Og måske du også er klar over, at biodynamikken sigter mod at give mere, end den tager. Og således er biodynamikken regenerativ, bæredygtig og etisk velfunderet. Alt i naturen er forbundet, og kosmos spiller en langt større rolle, end du måske tror.

Bourgogne er en af de mest eftertragtede vinområder i verden, hvorfra højprofilerede producenter skaber vin i verdensklasse. Producenter som Domaine Leflaive og Domiane Lalou Bize-Leroy har om nogen været med til at sætte Bourgogne på verdenskortet – og hos dem er biodynamikken nøglen til deres vinfremstilling. Men mere om dem senere.

For hvad er biodynamik egentlig. Hvilken betydning har månens faser egentlig for, hvordan vinbønder arbejder i marken. Og hvornår smager din vin egentlig bedst? Læs med herunder.

Rudolph Steiner, antroposofi og biodynamikken

Rudolf Steiner blev født i Ungarn i 1861. Han var filosof, esoteriker og grundlægger af antroposofien – og så krediteres han som skaberen af biodynamisk landbrug. Tidligt i sit liv begyndte Steiner at studere Goethe og den tyske idealisme med særligt Hegel og Johann Gottlieb Fichte i fokus. Ud fra disse studier stiftede Steiner i 1913 Anthroposophische Gesellschaft (Antroposofisk Selskab). Den antroposofiske opfattelse lyder på, at menneskets væsen består af sjæl, legeme og ånd. Og så er reinkarnation et faktum.

Universet styres således af både kendte fysiske kræfter, men i høj grad også af kosmiske kræfter. Og disse påvirker særligt livsprocesserne i dyr, mennesker og planter. Og her er koblingen til biodynamikken. Biodynamikken opstod som en del af Steiners bredere filosofi og spirituelle videnskab, som integrerede jordbrug med kosmiske og spirituelle principper – med hensigt om at skabe et landbrug, der blev en både levende og harmonisk mekanisme.

Som svar på landmændenes bekymringer om faldende jordkvalitet og landbrugsprodukternes næringsværdi, holdt Steiner i 1924 en række forelæsninger på Koberwitz-godset i Polen. Disse forelæsninger er i dag kendt som "Landbrugskurset", og de blev grundlaget for biodynamisk landbrug. Steiner præsenterede en holistisk tilgang til landbrug, som omfattede brugen af specielle præparater lavet af urter, mineraler og dyreorganer, samt kalenderbaseret timing af såning og høst for at harmonisere med de kosmiske rytmer.

Steiners principper blev hurtigt adopteret og videreudviklet af hans tilhængere, som dannede grundlaget for den biodynamiske bevægelse. Denne tilgang betragter gården som en selvforsynende organisme og fremmer biodiversitet, jordens sundhed og balancen mellem planter og dyr.

Biodynamisk landbrug er siden vokset til en global praksis, som værdsættes for sin bæredygtighed og holistiske tilgang til landbrug.

Først Steiner –¬ dernæst Maria Thun

Maria Thun greb Steiners filosofi og dedikerede sig fuldkomment til biodynamisk agrikultur. Thun voksede op i den tyske by Marburg nord for Frankfurt. Og hendes interesse for biodynamik begyndte allerede, da hun i sin opvækst var vidne til, hvordan hendes far studerede morgen- og nattehimlen i flere dage for at finde det helt rette tidspunkt at så sine afgrøder. Og hendes fars dedikation til himlen smittede af på Thun, og Steiners tanker var således slet ikke så fjerne fra det, hun i sin barndom havde været vidne til – samspillet mellem planter og kosmos. Og alt det fik hende til at studere på Institut for Biodynamisk Forskning i 1940’erne.

Maria Thun begyndte for alvor sine eksperimenter i 1950'erne, hvor hun undersøgte, hvordan forskellige kosmiske cyklusser og himmellegemernes positioner påvirkede planternes vækst.

Hun blev hurtigt en biodynamisk pioner – mest kendt for at udvikle og popularisere den biodynamiske såkalender.

Hun observerede, at planters respons på såning varierede afhængigt af månens og planeternes position i forhold til stjernebillederne. Ud fra sine eksperimenter udarbejdede hun en såkalender, der vejledte landmænd og gartnere om de bedste tidspunkter for at så, plante og høste forskellige afgrøder.

Hendes kalender, kendt som "Maria Thun's Såkalender", blev første gang offentliggjort i 1963 og har siden været en vigtig ressource for biodynamiske landmænd og gartnere verden over. Kalenderen tilbyder detaljerede råd om, hvordan man kan tilpasse landbrugspraksis til de kosmiske rytmer for at forbedre jordens sundhed og afgrødernes kvalitet.

Maria Thun og radiserne! Stjernetegn, måneknuder og planetarisk påvirkning

Maria Thun har brugt en stor del af sit liv på at eksperimentere, og et af hendes mest berømte eksperimenter involverede dyrkning af radiser. Hun såede radisefrø på forskellige tidspunkter i løbet af måneden – og over længere perioder. Hun noterede systematisk månens position i forhold til de forskellige stjernetegn.

Her erfarede hun, at radiser sået under bestemte stjernetegn udviklede sig anderledes og bedre end dem, der blev sået under andre. Og her bliver det interessant.

Thun opdagede, at radiser sået, når månen stod i jordtegn (Tyren, Jomfruen eller Stenbukken) fik større og mere robuste rødder. Og de, der blev sået, når månen stod i vandelementtegn (Krebs, Skorpion eller Stenbuk) havde en tendens til at udvikle sig mere i bladene, men til gengæld være svagere i rødderne.

Thun studerede ligeledes forskellene på at så sine radisefrø under nymåne, fuldmåne og de mellemliggende faser. Planter, der blev sået under tiltagende måne (mellem nymåne og fuldmåne) viste sig at have en højere vækstenergi og gjorde dem mere modstandsdygtige over for sygdomme. Ifølge Thun skyldes det, at planterne harmoniserer med kosmiske kræfter, og dermed styrker deres naturlige forsvarsmekanismer.

Månen er ikke det eneste, der har optaget Thun. Hun bemærkede nemlig også, at planetariske aspekter kunne have en positiv indflydelse på planternes sundhed. Hun erfarede, at planter passet i perioder, hvor Saturns position var gunstig, viste sig at have en stærkere struktur og større modstandsdygtighed mod stress. Endvidere erfarede hun, at Jupiter havde positiv indflydelse på planternes evne til at vokse kraftigt og udvikle sig sundt.

Udover Saturn og Jupiter lagde Thun vægt på måneknudernes position (punkterne, hvor månens bane krydser ekliptika) og deres forhold til planeterne. Hun mente, at disse forhold kunne fremme eller hæmme visse aspekter af plantevækst, afhængigt af de aktuelle kosmiske konstellationer.

Thun differentierede også, hvordan forskellige planeter påvirkede forskellige typer af planter. For eksempel påvirkede Mars med sin forbindelse til ild og energi især frugt- og frøudviklingen, mens Venus, der er forbundet med kærlighed og harmoni, blev anset for at have en særlig indflydelse på blomster og bladplanter

Maria Thuns arbejde har dermed haft en dybtgående indflydelse på biodynamisk landbrug ved at integrere praktiske observationer med Rudolf Steiners kosmiske og spirituelle principper, hvilket har bidraget til at styrke og udbrede den biodynamiske bevægelse.

Månekalenderens indflydelse på biodynamik

Der er dem, der helliger sig biodynamikken. Så er der dem, der adopterer enkelte praksisser herfra. Og så er der selvfølgelig dem, der anser biodynamisk vinproduktion som en religion, der ikke har rod i virkeligheden. Uanset hvilken gruppe, du tilhører, kan det ikke fornægtes, at månens tyngdekraft skaber tidevand på jorden.

I månens kredsen om Jorden trækker den nemlig i oceanerne – og således medvirker til, at vandet buler udad på den side af jorden, der vender mod månen. Sameksisterende med dette modstår inertien på jordens modsatte dette træk, hvorfor der her opstår en sekundær bule – og altså også højvande her. Månens tyngdekraft er således årsag til to tidevandsbuler, der skifter, som jorden roterer. Det betyder, at der er to højvande og to lavvande hver 24. time og 50. minut.

Og når nu månen har indflydelse på vand, er det måske ikke så mærkværdigt, at vinbønder og vinconnaisseurs også ser til månen, når der skal sås, høstes og smages.

Domaine Leflaive har helliget sig biodynamikken

Domaine Leflaive er et af Bourgognes mest prestigefyldte vinhuse, og deres dedikation til biodynamisk vinproduktion er ikke gået ubemærket hen, og de har været (og er stadig) pionerer for den biodynamiske vinproduktion. Særligt Anne Claude Leflaive fortjener en stor del af æren for at løfte niveauet, efter hun fra 1993 bestyrede Domaine Leflaive og besluttede at omlægge alle vinmarker til biodynamisk landbrug. Og fordi hun løftede niveauet så markant, som hun gjorde, overbeviste det andre vinproducenter om også at rette deres blik mod de biodynamiske principper.

Hos Leflaive lægges der stor vægt på at bevare og fremme jordens sundhed. De anvender biodynamiske præparater som komposterede urter, kogødning og kvarts, der sprøjtes på jorden og vinplanterne for at stimulere mikrobielt liv og jordens vitalitet. Disse præparater anses for at balancere og forbedre jordens energi.

Hos Leflaive er plantning, beskæring og høst nøje timet efter en biodynamisk kalender, der følger måne- og plantecyklusser. Hos Leflaive er de nemlig af den overbevisning, at disse cyklusser påvirker plantens vækst og sundhed.

Her bruges ingen syntetiske pesticider, herbicider eller kunstgødning – kun naturlige afkog, mineraler og biologiske præparater anvendes for at beskytte planterne mod sygdomme og skadedyr. For at tiltrække nyttige insekter til markerne og forbedre jordens sundhed plantes gavnlige planter og urter mellem hver vinrække. For at minimimere jordens komprimering, bruges heste i stedet for traktorer. Og så sætter de deres lid til de naturlige gærstammer, der findes i egne kældre og vinmarker. På den måde sikrer de også, at vinen afspejler terroiret og årgangen – således at vinene bliver autentiske.

Og Domaine Leflaive er ikke alene om at hengive sig biodynamikken.

Madame Lalou Bize-Leroy er dedikeret til kosmos

Du kan ikke sige biodynamisk pioner uden også at nævne Lalou Bize-Leroy: En levende legende, der skaber fortryllelse i Bourgognes vinlandskab. Hun er kendt for sin dybdegående forståelse af- og respekt for naturens kræfter. Og ligesom Leflaive, har hun en næsten spirituel tilgang til vinproduktion, hvor hun ser jorden som levende og dynamisk. For hende handler biodynamisk landbrug om at skabe en symbiose mellem mennesket og naturen, hvor vinstokken er en del af et større, levende økosystem. Denne filosofi gennemsyrer alle aspekter af produktionen hos Domaine Leroy.

I en hel menneskealder har vinmarkerne nydt godt af Madame Leroys pertentlige pleje og dedikerede fokus. Vinelskere ditto. For Leroy har viet sit liv til vin og biodynamikken. Hun anvender præparat 500 (Horn-gødning), som er et kohorn fyldt med komposteret kogødning, der begraves i jorden om efteråret og graves op om foråret. Komposten vitaliserer jorden, og styrker både jordens struktur og det mikrobielle liv – og det skulle efter sigende styrke vinstokkenes rødder og deres evne til at optage næringsstoffer.

Hun anvender desuden præparat 501 (horn-silikat). Kvarts knuses, fyldes i ko-horn og begraves over sommeren. Når det graves op, bliver det sprøjtet på vinplanterne i meget små doser. Præparatet øger plantens evne til at absorbere lys og fremmer modningen af druerne, og det forbedrer vinens aromatiske kompleksitet og struktur.

Intet er overladt til tilfældighederne. Leroy anvender præparater baseret på urter som brændenælde, kamille, røllike og egetræsbark. Af disse laves teer og afkog, der sprøjtes på vinstokkene for at styrke deres modstandsdygtighed over for sygdomme, samt for at forbedre jordens sundhed.

Da Leroy rettede sit blik og sin vinpraksis mod biodynamikken blev hun af mange opfattet som radikal. Siden er hun blevet en uovertruffen og konsekvent pioner for biodynamisk vinpraksis.

En praksis, som er dybt forankret i de kosmiske cyklusser. Alle aktiviteter i vinmarkerne fra plantning til høst udføres i overensstemmelse med måne- og planetkalenderen. Lalou Bize-Leroy mener, at disse cyklusser har en direkte indvirkning på vinstokkenes vitalitet og vinens kvalitet. For eksempel udføres beskæring og høst på dage, hvor månen er i en gunstig position for at sikre optimal energi og balance i planterne.

Tilhænger af biodynamik eller ej. Leroys vine er nogle af de mest eftertragtede i hele verden.

Biodynamisk certificering - Er det relevant?

Vil du som vinproducent gerne opnå et certifikat for biodynamisk vinproduktion, skal du gennemgå en proces, der sikrer, at dine praksisser opfylder kravene fastsat af certificeringsorganer, som eksempelvis Demeter, ECOCERT eller Biodyvin. Et certifikat kræver selvsagt en masse test af praksisser, marker og præparater. Og selvsagt årlige inspektioner, der sikrer, at producenterne opretholder deres praksisser.

Både Leflaive og Leroy er certificerede, og deres praksis har på globalt plan inspireret adskillige vinproducenter til at følge deres spor. Men for mange producenter er certificeringen ikke målet, og bestemt ikke en nødvendighed. Charles Lachaux er en af de unge fremadstormende stjerneproducenter i Bourgogne – og repræsentant for den nye generation. Og selvom han arbejder både biodynamisk og organisk, er det ikke et prædikat, han vil identificere sig 100 procent med – og lade sig diktere af.

Og den tilgang til biodynamikken er der mange producenter, der tilskriver sig. Producenter som Domaine de la Romanée-Conti, Louis Roederer, Domaine Dujac, Pierre-Vincent Girardin, Tablas Creek Vineyard, Jacques Selosse og Gaja for blot at nævne nogle få.

Det er givetvis ikke vigtigt for producenter, om de har certificeringen eller ej. Men at der er værdi at hente i biodynamikken, kan der øjensynligt ikke sættes spørgsmålstegn ved, siden stadigt flere og flere producenter adopterer elementer herfra.

En ting er, at der opereres biodynamisk i marken. Men noget andet er, at biodynamikkens tilhængere også navigerer i kosmos, når vinen skal konsumeres.

When wine tastes best? Roddag, blomsterdag, bladdag eller frugtdag?

Maria Thun adopterede sin fars begejstring for kosmos. Og hendes passion flød videre til hendes egen søn Matthias Thun, som blev en meget central figur i udviklingen af ”When Wine Tastes Best: A Biodynamic Calender for Wine Drinkers”. Matthias udviklede kalenderen for at hjælpe verdens vinelskere med at finde de bedste tidspunkter at drikke vin på. Kalenderen er baseret på de biodynamiske principper, hans mor arbejdede med. De principper hendes far såede frøene til.

Kalenderen er baseret på kosmiske rytmer – herunder månens faser og planeternes positioner, som menes at påvirke vinens smag og kvalitet. Ifølge Matthias Thun vil vinen smage bedst på bestemte dage, afhængigt af om disse dage er "frugtdage", "bladdage", "roddage" eller "blomsterdage" – begreber, der stammer fra biodynamisk landbrug.

Frugtdag

Ifølge den biodynamiske kalender, skal du gå efter at smage vin på en frugtdag, hvis du ønsker at få en optimal smagsoplevelse. Frugtdage forekommer, når månen står i et ildtegn: Løven, Skytten eller Vædder. Smager du vin på en frugtdag, vil frugtsmagen i vinen være mere intens, vinen mere rig og langt mere fyldig.

Bladdag

Ifølge den biodynamiske kalender, fokuserer planten på at producere klorofyl på de såkaldte bladdage. Klorofyl er pigment, der spiller en vigtig rolle i fotosyntesen – og er dermed ekstremt vigtigt for plantens overlevelse. Bladdage forekommer, når månen står i et vandtegn: Fisken, Skorpionen eller Krebsen. Og drikker du vin på en bladdag vil du ifølge den biodynamiske kalender opleve dem mindre søde og med en dominerende mineralsk jordsmag.

Roddag 

Roddag er den værste dag, du kan drikke vin på. Stenbukken, Tyren og Jomfruen er alle jordtegn, og når månen står i disse, vil vine smage subtile. En biodynamisk tilhænger vil derfor aldrig vove at åbne en flaske vin på en roddag.

Blomsterdag

Står månen i et lufttegn, er det en blomsterdag. Lufttegnet er tvilling, vægt eller vandmand, og drikker du vin på en blomsterdag, kan det være en fordel at drikke en aromatisk vin, da de egner sig flot til blomsterdage. Det være sig særligt hvidvine med blomsteraromaer.

When Wine…

Via app’en ”When Wine” kan du hver dag se, hvilken af de fire ovenstående dage, der er aktuel. Smag er selvsagt subjektiv, om vi ofte oplever konsensus blandt verdens førende vinkritikere, når vin smages og bedømmes – men det er en helt anden snak. Ved at bruge app’en kan du lave dit eget studie og finde ud af, om den samme vin smager anderledes på en roddag frem for en blomsterdag. Biodynamikkens tilhængere er ikke i tvivl, og for dem er der forskel.

Anekdotisk evidens og videnskabelig skepsis

Steiner påbegyndte det. Thun byggede videre. Og nogle af verdens førende vinproducenter har adopteret kosmos. Biodynamikken er blevet bredt accepteret og anvendt inden for biodynamiske kredse. Månekalender. Planetariske virkninger. En biodynamisk filosofi, landmænd, vinavlere og gartnere verden over rapporterer positive resultater ud fra – det, der fra den videnskabelige konventionelle verden også bliver kritiseret som værende anekdotisk evidens.

Kritikken lyder på, at Thuns arbejde mangler stringent empirisk evidens under kontrollerede forhold – hvilket altså er en nødvendighed, hvis hendes påstande om kosmiske påvirkninger skal bekræftes.

Og så kan der selvfølgelig stilles spørgsmålstegn ved, om videnskabelig evidens overhovedet er relevant. Behøver biodynamikken et videnskabeligt stempel for at have sin berettigelse? Ikke for Leroy. Ikke for Leflaive. Biodynamikken har tydeligvis sin berettigelse i agrikulturen. En berettigelse, der bliver mere og mere tydelig i vinverden, som flere og flere vinproducenter inkorporer biodynamiske praksisser i deres vinfremstilling.

Prøv dig frem. Hellig dig biodynamikken. Eller lad være.