Investeringstips - Bourgogne - 6. februar 2024
Cellar's Finest | Eksklusiv mulighed for investering i vinverdens mest sjældne...
Attraktive vinskatte for fremtidens vinelskere og investorer.
Cellar’s finest – The Exclusive Picks er et tilbagevendende om end langt fra hyppigt koncept hos RareWine Invest. Her får du en unik mulighed for at føje ekstremt eksklusive vine til din portefølje. Vi taler de mest legendariske og mest sjældne vine, der ingenlunde kan anskaffes i større mængder.
Fælles for vinene i dette format er at alle repræsenterer producenter, der er attraktive for både samlere og investorer – også i fremtiden.
I dag er overskriften Bourgogne, men også en enkelt champagneskat har listet sig fortjent med.
Men overskriften på denne udgave af Cellar's finest er også: Priskorrektioner - attraktive opkøbsmuligheder. De bedste, mest eksklusive og mest kostbare vine har over det seneste års tumult også været emne for de største prisfald, om end det også er dem, der har set de største prisstigninger før dette.
Grundpræmissen for investering er fortsat uændret, og der er intet, der tyder på, at vine af denne kaliber ikke igen kommer til at sætte rekordhøje priser. Lige nu tilbyder priskorrektionerne dog en meget attraktiv mulighed for investering.
2020 Domaine de la Romanée Conti Assortment
Dette Domaine de la Romanée Conti Assortment er baseret på den kritikerroste årgang 2020, der særligt i forhold til kvalitet udmærker sig markant. Det indeholder vine fra de mest berømmede marker i Bourgogne og dermed hele verden.
Vi har her samlet en række udsagn med udgangspunkt i bourgognespecialisterne fra Burghound, som fortæller den ensidige historie om, hvor stor årgang 2020 egentlig er:
- Romanée-Conti: Kun én Romanée-Conti har nogensinde fået 100 point af BH (Årgang 1945). Årgang 2020 får 99 Burghound-point.
- La Tache: Kun én årgang har overgået årgang 2020 med 100 point nemlig årgang 1962
- Grands Echezeaux: Med undtagelse af to årgange (1948, 1966), der har fået 97 point, er 96 det højeste en Grands Echezeaux har fået.
- Echezeaux: 95 point er det højeste en Echezeaux nogensinde har fået fra Burghound. Dette er desuden kun givet til årgang 2019 og 2020.
- Richebourg: Kun én årgang har overgået årgang 2020 med 98 point nemlig årgang 1934
- Romanée St. Vivant: Med undtagelse af TRE årgange (2019, 2010, 2005), der har fået 97 point, er 96 det højeste en RSV har fået.
- Cuvee Duvault Blochet: Wine Advocate: “Flamboyant but nicely balanced, this is a real success in 2020.”
2020 DRC Assortment indeholder følgende vine:
BH: 99 WA: 100 VI: 99
Samlet produktion: 6003
BH: 99 WA: 99 VI: 98
Samlet produktion: 12.844
BH: 96 WA: 97 VI: 96
Samlet produktion: 11.520
Samlet produktion: 15.360
BH: 98 WA: 95 VI: 98
Samlet produktion: 11.904
BH: 96 WA: 96+ VI: 97+
Samlet produktion: 20.616
BH: 94, WA: 95, VI: 92
Samlet produktion: 6.500
BH: 96 WA: 97 VI: 97
Samlet produktion: 10.000
BH: 92, WA: 93, VI: 94
Samlet produktion: Den eksakte produktion for 2020 er ukendt, men i 2021-årgangen var den totale produktion 1.500 flasker.
2018 Armand Rousseau Chambertin
Chambertin er ikke bare suffiks til kommunen Gevrey-Chambertin. Det er også én af de absolut bedste vinmarker i Bourgogne, måske i hele verden. Den omtales nemlig ofte på fortjent niveau med Romanée-Conti og Musigny som det trekløver, der leverer de absolut bedste vine på markedet.
Selv hvis Domaine Armand Rousseau udnytter det maksimale udbytte fra sine 2,56 hektar på Chambertin, kan de kun årligt producere 12.700 flasker, hvilket ingenlunde kan tilfredsstille efterspørgslen.
Læg hertil, at priskorrektioner som resultat af et turbulent marked også har ramt Rousseau. I juni 2023 blev en 2018 Armand Rousseau Chambertin af RareWine Trading handlet til € 3.600. I dag er din pris € 2.800. Tror du på, den genvinder momentum, når verdensmarkedet igen normaliseres, har du allerede vundet. Læg hertil, at det billigste tilbud på wine-searcher.com på 2018 Rousseau Chambertin i skrivende stund er € 3.274*.
Ifølge Liv-ex, har de ti seneste årgange** Rousseau Chambertin, der har været på markedet i fem år, over de seneste fem år givet et gennemsnitligt årligt afkast på 12,6%.
Scores: BH: 97, WA: 97, VI: 98
Her er det således ikke et spørgsmål om kvalitet – men tilgængelighed.
*ex. Told moms og afgift. I hele kasser og perfekt stand
** Årgang 2007-2016
2017 Domaine Dujac Chambertin
Det prestigefyldte vinhus Domaine Dujac ejer cirka 15 hektar vinmarker i Bourgogne fordelt omkring Morey-Saint-Denis. På disse 15 hektar har Dujac hele syv grand cru-marker, hvorfra der produceres vin i yderste potens. En af disse marker er Chambertin, og vi tør godt at sige, at alle vinproducenter drømmer om at høre til netop her.
Hele Chambertin måler ca. 15 hektar, hvor også som sagt Domaine Armand Rousseau, og Domaine Leroy huserer. Ud af disse 15 hektar, råder Dujac over små 0,73 hektar, hvorfra de producerer en næsten usynlig mængde på blot 1.500 flasker.
Vi har ikke selv historisk data på 2017 Dujac Chambertin, men i følge wine-searcher.com er den gennemsnitligt udbudspris på disse faldet ca. 20 % over det seneste år.
I øvrigt: Den billigste pris på 2017 Dujac Chambertin på wine-searcher.com er lige nu € 2.949*. Din pris er € 2.400*.
Scores: BH: 93-96, 94-96, VI: 94-96
*ex. Told moms og afgift. I hele kasser og perfekt stand
2014 Domaine Dujac Romanée-Saint-Vivant (magnum)
Domaine Dujac tilhører i dag eliten af producenter i Bourgogne. En position domænet har sikret sig gennem hårdt arbejde og fokus på kvalitet, siden grundlæggelsen i 1968.
På Romnaée-Saint-Vivant råder de over 0,16 hektar, hvorfra de maksimalt må producere små 800 flasker pr. årgang – og kun en brøkdel er magnum. Der findes lige nu slet ikke nogen tilbud på 2014 Dujac Romanée-Saint-Vivant: Hverken på almindeligt format eller på magnum. Det er derfor næsten overflødigt at sige, at dette er en ekstremt sjælden vin.
I sommer handlede RareWine Trading 2014 Domaine Dujac Romanée-Saint-Vivant på magnum til € 5.500*. Prisen er i dag € 4.750*.
Scores: BH: 93-96, WA: 95-97, VI: 94-96
*ex. Told moms og afgift. I hele kasser og perfekt stand
2018 Georges Roumier Musigny
Musigny er blandt de mest eftertragtede marker i Bourgogne, og faktisk i hele verden.
Musigny fra Roumier bliver produceret i mindre end 600 flasker om året og ofte langt færre, hvilket gør netop dette til en af de absolut mindste produktioner af topbourgogne overhovedet og som et resultat heraf også noget af det mest sjældne og svære at skaffe – og har vinene blot ganske få år på bagen er det globale udbud så godt som ikke-eksisterende.
Roumier Musigny er en værdig kronjuvel i enhver portefølje og befinder sig helt oppe blandt de allerstørste. Kvaliteten er sublim og den hyperbegrænsede produktion gør blot denne case endnu mere interessant.
Ifølge Liv-ex har de seneste ti årgange* Roumier Musigny, der har været i markedet i fem år, på fem år i gennemsnit givet et årligt afkast på 10,5%.
Som nævnt, har de bedste og mest eksklusive vine været emne for de største prisfald. Roumier Musigny er ingen undtagelse. Således er den gennemsnitligt udbudspris på wine-searcher.com ligeledes faldet med 26,4 % siden juli 2022, hvorfor investeringsprisen nu ser endnu mere attraktiv ud.
Læg hertil, at den billigste pris på 2018 Roumier Musigny (løsflaske) på wine-searcher.com lige nu er € 15.652**. Din pris er € 13.500***.
Scores: BH: 97, WA: 96-98, VI: 95-97
*Årgang 2007-2016
**ex. Told moms og afgift.
***ex. Told moms og afgift. I hele kasser og perfekt stand.
2008 Salon Limited Edition Oenotheque Case
Mængderne på Salon er i forvejen begrænsede. Det forhindrede dog ikke Salon-præsidenten Didier Depond i at reducere antallet af frigivne flasker yderligere på den længe ventede årgang 2008 Salon. Ifølge Champagne Salon selv blev produktionen begrænset til kun 8.000 flasker, og de blev kun produceret på magnum.
Det var åbenbart ikke eksklusivt nok. De kun 8.000 Salon Cuvée ”S” på magnum blev frigivet i september 2019 – som en del af en Collector’s Case med titlen: 2008 Salon Limited Edition Oenotheque Case. Kassen indeholder en magnumflaske 2008 Salon Cuvée ”S” samt 2x årgang 2004, 2006 og 2007 i almindelige flasker af selvsamme vin. Og det er denne kasse, du nu kan investere i her.
Markedssituationen har også påvirket 2008 Salon Oenotheque, da den i foråret 2023 af RareWine Trading blev vurderet til € 11.000. Nu koster den €10.000
Denne Oenotheque-kasse er et unikt samleobjekt, hvis eksistens allerede er reduceret, men det er fortsat meget lang levetid på indholdet. Læg til side og lad konsumet gøre udbuddet endnu mindre. Alene 2008-flasken, gør at denne samlerkasse er en af fremtidens vindere - og så er der altså seks "almindelige" flasker Salon inkluderet..
Scores:
2008 | RJ: 98, WA: 100, VI: 100
2007 | RJ: 92, WA: 96, VI: 97
2006 | RJ: 95, WA: 95, VI: 96
2004 | RJ: 96, WA: 96, VI: 97
Invester i Cellar's finest
Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.
ÅRGANG | VIN | PAKNING | PRIS* |
---|---|---|---|
2020 | DRC Assortment | OWC12 | € 59.500 |
2018 | Armand Rousseau Chambertin | OC6 | € 16.800 |
2017 | Domaine Dujac Chambertin | OWC6 | € 14.400 |
2017 | Domaine Dujac Romanée-Saint-Vivant (magnum) | OWC3 | € 14.250 |
2018 | Georges Roumier Musigny | OC1 | € 13.500 |
2008 | Salon Limited Edition Oenotheque Case | OWC7 | € 10.000 |