Investeringstips - Øvrige - 30. april 2024

Harlan Estate har alle elementer af storhed | Invester i magnumformater

Dette er en sjælden mulighed for at investere i det mest innovative vineri i USA

“Today, Harlan Estate is, without question, the most innovative winery in Napa Valley.

- Antonio Galloni, Vinous

Antonio Galloni sætter med ovenstående citat en flot scene for dette investeringstip. Han får bare ikke sagt, at Harlan Estate også er indbegrebet af uovertruffen kvalitet og ekstremt sparsomt udbud. Citatet fortæller heller ikke meget om de naturbrande, der har hærget Napa Valley de seneste år og efterhånden er blevet et new normal.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at opkøbe Harlan Estates fabelagtige vine, Og vi skal næsten et år tilbage, før vi senest havde mængder nok at tilbyde bredt til investering. Nu er der igen en sjælden mulighed for investering i dette unika. Tilmed på magnum-format, hvilket blot gør casen endnu mere interessant. Læs mere om investeringspotentialet i 2010, 2012, 2014 og 2015 Harlan Estate på magnum her.

Harlan Estate – Californisk vinperfektion

Harlan Estate er mere end bare en vingård; det er fortællingen om en visionær's beslutsomhed og en hyldest til jagten på perfektion. Da tidligere ejendomsudviker, Bill Harlan, blev grebet af vinens magi under en rejse til Bordeaux og Bourgogne i 1980'erne, fødtes drømmen om at skabe den ultimative californiske vinoplevelse. Denne drøm tog form i 1984, da Bill Harlan besluttede sig for at producere en "first Growth" fra Oakville's bølgende bakker.

Med 97 hektar jord og en vision i hjertet plantede Bill Harlan 16 hektar med Cabernet Sauvignon og allierede sig med et kompetent team af vinmagere. Efter tre årgange blev den første årgang frigivet, og Harlan Estate begyndte sin rejse mod legendarisk status.

Gennem tre årtier har Harlan Estate konsekvent stræbt efter perfektion, dog uden at omfavne det fuldstændigt. Bill Harlan, en mand af vision og beslutsomhed, mener på sin vis, at det er det ufuldkomne, der gør vinene unikke og interessante. Men til trods for sin modstand mod perfektionisme, vil han ikke frigive en årgang, medmindre den scorer over 95 point.

Harlan Estates politik er enkel: Store vine skabes i marken. Druerne udvælges med omhu og omsorg, og i kælderen udfolder vinmagerne deres magi, hvilket resulterer i vine, der nyder global anerkendelse for deres friskhed, elegante tekstur og store kompleksitet.

Denne passion for kvalitet og enestående håndværk har ført Harlan Estate til toppen af Napa Valley's vinhierarki og ind i verdensomspændende anerkendelse. Med hver årgang produceret i begrænsede mængder på kun 2.000 kasser eller 24.000 flasker, er Harlan Estate mere end bare en vingård - det er en legende i sin egen ret.

Harlan kommer med iboende uovertruffen kvalitet og elitært bundniveau

"These wines possess all the elements of greatness - individuality, power combined with elegance, extraordinary complexity, remarkable aging potential, and compelling richness without ponderousness."

— Robert M. Parker, Jr.

At Bill Harlan ikke vil frigive en årgang, der får under 95 point, lyder nærmest som et utopisk mål. Men i dette årtusinde er det kun sket tre gange, at en Harlan Estate har fået færre point fra henholdsvis James Suckling, Wine Advocate og Vinous. Årgang 2011 fik 93 point fra Wine Advocate, mens årgang 2000 fik 91 point af Wine Advocate og 93 point fra James Suckling.

Resten af frigivelserne lever op til Harlans doktrin om minimum 95 point, hvorfor dette er et californisk vinhus med et ekstremt elitært bundniveau, hvis det da overhovedet giver mening at tale om bund i dette tilfælde.

Årgang 2010, 2012, 2014 og 2015 er tilgængelig til investering i nærværende investeringstip, og på tværs af de tre ovennævnte kritikere får de henholdsvis 98,7 point (2015), 98 point (2014), 98 point (2012) og 98,7 point (2010).

I nedenstående diagram kan du se de enkelte scores og ligeledes se, at det generelle niveau er ekstremt højt. Med Harlan Estate handler det således ikke om, om du får kvalitet for dine penge – men rettere om, om du overhovedet kan anskaffe mængder – for der produceres ekstremt små mængder, og dette er tilmed på Magnum.

HarlanUpdated.png

Sjældent udbud og naturbrandes hyppigere tilstedeværelse

Der produceret som sagt kun cirka 24.000 flasker Harlan Estate pr. årgang, hvilket i sig selv sender tankerne mod de ekstremt sparsomme mængder, som vi kender fra Bourgogne. Og ud af disse 24.000 flasker er langt størstedelen almindeligt format, hvilket betyder, at udbuddet af Harlan Estate på magnumformat er ekstremt begrænset allerede ved frigivelse.

Og når det kommer til vine fra Napa Valley, er der en meget påtrængende faktor, der potentielt kan gøre det sparsomme udbud endnu mere begrænset: Naturbrande.

“Wildfires have become the new normal in California, so as a community we must work together to be more resilient and better prepared. Doing our part to prevent severe wildfires and mitigate losses for growers and farmworkers has become one of NVG’s greatest priorities. Our Wildfire Resources support the grape-growing community in preparing for, responding to, and recovering from fire disaster.​”

Ovenstående citat kommer fra Napa Valley Winegrowers og særligt store naturbrande i 2017 og 2020 har efterladt Napa Valleys producenter i massivt brandberedskab. For branden i 2020 betød, at Harlan Estate enten skulle høste ekstremt tidligt – eller miste hele høsten. Og den tidlige høst resulterede i en stil, der var anderledes end hidtil.

Og hvad betyder det så?

Det betyder to ting: Et er, at naturbrande er blevet en normalitet i Napa Vallay og der dermed er større risiko for, at producenterne kan miste deres udbytte eller presses til at høste tidligere. Og tidligere høst betyder anden stil. Dermed ved vi ikke, hvad fremtiden bringer – men vi ved, hvad der allerede er produceret – og det er uovertruffen vin med elitært bundniveau.

Magnum: Hvorfor egentlig?

I dette investeringstip kan du kun vælge magnum, så du er fritaget for at vælge mellem formater. Derfor giver det dog alligevel god mening at præsentere de kvaliteter, magnum besidder.

Magnumflaskerne er dobbelt så store som almindelige 0,75 l. flasker. Mængden af ilt i flasken er dog ikke tilsvarende større, hvilket som udgangspunkt betyder, at vin på magnum modnes langsommere og bedre og dermed har større gemmepotentiale. Ydermere er de allerede ved frigivelse langt mere sjældne end de normale formater.

Og vinene fra Harlan Estate har ifølge Robert Parker ”remarkable aging potential”, og Wine Advocate vurderer drikkevinduet på de fire årgange, der er tilgængelige i dette investeringstip således:

Årgang 2015: 2021-2051
Årgang 2014: 2019-2049
Årgang 2012: 2018-2068
Årgang 2010: 2016-2046

Her er det værd at bemærke, at ovenstående vurderinger er på flasker på almindeligt format, hvorfor drikkevinduet på magnumformatet, der er tilgængelig her, er væsentligt længere.

Bedste pris på Harlan Estate

Som sagt er Harlan Estate på magnumformat en sjældenhed, hvorfor det ofte er et særsyn overhovedet at kunne vælge den årgang, du vil. Her tilbydes fire forskellige årgange til investering, og de tilbydes tilmed til den bedste pris i markedet ifølge udbud på wine-searcher.com.

Billigste pris på 2015 Harlan Estate på wine-searcher.com er lige nu €2.757*. Din pris er €2.650*.

Billigste pris på 2014 Harlan Estate på wine-searcher.com er lige nu €1.918*. Din pris er €1.750*.

Billigste pris på 2012 Harlan Estate på wine-searcher.com er lige nu €2.200*. Din pris er €2.000*.

Billigste pris på 2010 Harlan Estate på wine-searcher.com er lige nu €2.624*. Din pris er €2.450*.

*ex, told, moms og afgift. I hele kasser og perfekt stand

RareWine Invest mener

Det er bestemt ikke hverdagskost, at Harlan Estate tilbydes til investering – slet ikke på magnumformat. Det er også derfor, du her får mulighed for at vælge mellem fire forskellige årgange. Det er simpelthen det, der er lige nu, og hvornår muligheden opstår igen, kan vi kun gisne om. Derfor anbefaler vi heller ikke den ene frem for den anden.

Harlan Estate er en af de mest populære brands fra Napa Valley. Deres niveau er ekstremt højt, og deres udbud tilsvarende lavt. Særligt på magnumformat. Læg hertil, at fremtiden for Napa Valley er truet af naturbrande, der synes at have forplantet sig som en konstant fare for vinproduktionen.

Derfor ved vi ikke, hvordan kvaliteten hos Harlan Estate er i fremtiden. Om fremtidig høst går tabt. Vi kender kun den kvalitet, der allerede er i markedet. Og her får du tilmed en ekstremt skarp pris.

Invester i Harlan Estate

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

ÅRGANGVINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
2015Harlan Estate1.500OWC1€ 2.650
2014Harlan Estate1.500OWC1/OWC3€ 1.750
2012Harlan Estate1.500OWC2€ 2.000
2010Harlan Estate1.500OWC1/OWC2/OWC3€ 2.450
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag igennem Nordic Freeport. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Minimumskøb gældende – kontakt os for konkret minimumskøb på denne mulighed. Forudsætter portefølje hos RareWine Invest. Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.