Artikler - Whisky
Luksus for de ultrarige: Macallan The Reach er verdens ældste whisky
Små to år efter den officielle frigivelse sitrer hele whisky-verdenen stadig omkring den uopdrivelige The Reach. Vi har solgt flere.
Whiskyproduktion under historiens vingesus
1940 var en turbulent tid i verden. Tysklands tropper ruller ind over grænsen til Holland, Belgien og senere Frankrig. Sir Winston Churchill bliver premierminister i Storbritannien. Kort tid efter erklærer Italien krig mod Frankrig og Storbritannien. En totalkrig er under opsejling og verden ville aldrig blive den samme igen.
Trods uro og krigens tunge skyer hængende over sig, måtte liv og dagligdag gå videre. Det var ikke anderledes hos The Macallan i det skotske højland, hvor der inden restriktioner på bl.a. træ og inddraget produktionskapacitet, fortsat blev holdt liv i produktionen.
Hos The Macallan blev der, som så mange andre år, lagt whisky på fad, men få havde nok regnet med, hvad det fad, der blev fyldt den dag, skulle blive til.
The Macallan The Reach – et højdepunkt i whiskyhistorien
The Macallan står for fuldstændig enestående og fabelagtig kvalitet og er dedikeret til håndværk, historie og tradition i en grad hvor ingen andre destillerier kan være med. The Macallan er kendt for et imponerende bagkatalog af gamle fade i alder og kvalitet, som man ikke ser andetsteds. Som et resultat af dette, står The Macallan også bag en imponerende mængde frigivelser af ekstremt gamle, sjældne og efterspurgte whiskyer i deres helt egen liga.
Et godt eksempel herpå er The Macallan Red Collection der er en samling af Macallan 40 YO, 50 YO og 60 YO, der senere fik selskab af en 71 YO, 74 YO og en 78 YO – seks ekstremt sjældne flasker, i særdeleshed de tre sidstnævnte, hvor 78 YO på det tidspunkt var det ældste whisky nogensinde frigivet.
Den rekord er nu overgået med The Macallan The Reach 81 YO 1940 som markerer et absolut højdepunkt i The Macallans 200 årige historie.
En hyldest til menneskene bag
Tappet fra et enkelt sherry-krydret egetræsfad, udstråler denne ekstremt sjældne single malt whisky en dyb, rødbrun nuance, der vidner om dens forbløffende dybde og kompleksitet.
Der er kun produceret 288 sæt som kommer med en flaske 81 YO The Macallan i en smuk, mundblæst krystal karaffel, et specialdesignet trækabinet i højeste snedkerkvalitet og slutteligt en massiv bronzefigur af tre hænder: En hånd repræsenterer tidligere bestyrelsesmedlem i The Macallan, Allan Shiach, hvis bedstefar stod i spidsen for destilleriet da fadet blev fyldt. En anden hånd repræsenterer Master Whisky Maker, Kirsteen Campbell, der har haft ansvaret for frigivelsen. Den sidste hånd repræsenterer arbejderne på destilleriet i de udfordrende tider i 1940.
Som en skarp kontrast til tiden og samfundet omkring den, fik fadet mere end otte årtiers fred før skæbnen som verdens ældste whisky blev forkyndt som 81 YO The Reach.
Hvordan smager verdens ældste whisky?
The Reach er ikke kun helt ekstraordinær i dens udformning og indpakning. Indholdet, som det hele i høj grad handler om, er enestående.
På næsen møder man mørk chokolade, lidt kanel, tørv, blommer, læder, ribs og harpiks.
I munden oplever man et festfyrværkeri af karamel, brombærmarmelade, grillet ananas, lidt lakrids, muskatnød og kul. Det hele slutter med en intens røget sødme.
Hos RareWine har vi haft fornøjelsen af at smage The Reach ved et par lejligheder og trods hype lever den op til forventningerne og mere til.
Hvor lang tid tager det at lave ægte, skotsk whisky?
Det simple og korte svar er tre år: Det er nemlig den tid whisky skal ligge på fad før det må kaldes ægte skotsk whisky. Men skal det være godt, tager det lang tid. Rigtig lang tid.
Fadene som whiskyen modnes på, har ekstrem stor betydning for kvaliteten af det endelige produkt og The Macallan er berømte for deres eminente fad-program.
The Macalllans sherry-fade er produceret af hhv. europæisk og amerikansk eg. Den optimale alder for disse træer før de fældes er hhv. 100 år og 70 år. Herefter lufttørres træet i minimum et år. Derpå følger yderligere en seks år lang proces før fadet er klar til at blive taget i brug. Herefter er det blot et spørgsmål om hvor godt fadet er og hvor længe det får lov at ligge. I The Reachs tilfælde i 81 år.
Svaret på det indledende spørgsmål kan således omformuleres til: Lang tid. Rigtig lang tid.
RareWine er specialister i det ultra-sjældne og hyper-eksklusive
At The Macallan står bag nogle af de mest imponerende whiskyer verden har set er ingen hemmelighed, og præcis The Macallan er også med i overskriften på nogle af de mest spektakulære flasker og samlinger vi i tidens løb har haft igennem forretningen.
Lalique Six Pillars Collection
I 2018 kunne vi afsløre at vi som de første i Norden kunne forevise og tilbyde et komplet sæt af de seks officielle The Macallan Lalique-flasker og dermed et komplet sæt ”Six Pillars Collection”. Flasker vi flere gange siden har haft besøg af, både enkelte og i samlede sæt.
The Red Collection
I 2021 kunne vi løfte sløret for at vi, som de første i Europa, havde samlet ikke bare ét, men to komplette sæt af de ekstremt sjældne The Macallan The Red Collection. Kort tid efter var der allerede købere til sættene og ejerskabet overgik til to forskellige europæiske investorer/samlere.
Begge kollektioner vurderes i dag til mere end € 600.000 pr. sæt.
The Reach
I oktober 2022 kom den første The Reach til salg via en Sotheby’s auktionshus i London hvor The Macallan tilbød flasken med formålet at rejse penge til velgørenhed (og få lidt omtale velsagtens…). En anonym britisk samler vandt auktionen med et bud på små € 285.000. Siden frigivelsen har de sparsomme flasker været så godt som uopdrivelige og ekstremt langsomt distribueret i stærkt allokeret omfang. Som specialister i netop det ultra-sjældne og hyper-eksklusive har vi allerede haft flere eksemplarer igennem forretningen og parret tilgængelighed med luksusklienters ønsker.
Har du ønsker om investering i eller forespørgsler på hjemtagelse af noget ekstraordinært, ekstremt sjældent eller noget helt tredje står vi altid til rådighed, og kan hjælpe med at gøre det umulige muligt. Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig hurtigst muligt.