Investeringstips - Champagne - 20. februar 2024

Prestigecuvée par excellence |Ny Larurent-Perrier Grand Siecle No.26 tilgængelig

Juhlin-score cementerer kvaliteten af denne 2008/2012 multi-vintage-champagne. Forgængere har vist vejen, og prisen appellerer til enhver investor.

“This suave, complex three-vintage blend is the Grande Marque prestige cuvée par excellence”

– William Kelley, The Wine Advocate

Ovenstående citat akkompagnerer Wine Advocates 96+ point til Laurent-Perrier Grand Siecle No.26, som er husets seneste frigivelse. Dette er derfor både din mulighed for at være med, første gang den tilbydes til investering gennem RareWine Invest. Og så er det din mulighed for at få fingrene i en champagne baseret på den mageløse 2008- og 2012-årgang. Fik vi desuden sagt, Richard Juhlin giver 97 point?

Læs mere om det solide champagnehus og investeringspotentialet i husets prestigecuvée herunder.

Laurent-Perrier | Banebrydende champagnehus med NV Prestigecuvée

Champagnehuset Laurent-Perriers historie kan spores helt tilbage til 1812, hvor André-Michel Pierlot slog sig ned som champagnehandler i Tours-sur-Marne. Her grundlagde han det, verden i dag kender som Maison Laurent-Perrier. André-Michel overdrog domænet til sin søn Alphonse Pierlot, som senere gav huset videre til sin kældermester Eugéne Laurent, hvorfor ”Laurent”-navnet kom til domænet.

Eugéne døde i 1887, hvorfor hans enke Mathilde-Emilie Perrier overtog ledelsen, og føjede sig eget navn til. Skiftende ejere har siden været en realitet, men det ændrer ikke på den konstante dygtighed, flid og innovation, der gennem tiden har gennemsyret champagnehuset. Huset har altid været kendte for at producere champagne af ypperste kvalitet krydret med massiv forretningssans.

Med en produktion på cirka 80.000 flasker i 1940’erne er Laurent-Perrier i dag vokset til at være en magtfaktor med syv millioner flasker i årlig produktion. Laurent-Perrier var tilmed det første champagnehus til at indføre zero dosage-champagne og i 1950’erne de allerførst til at implementere brugen af ståltanke til fermentering. Og dette er faktisk en metode, der er i dag mere reglen end undtagelsen i Champagne.

Pionerånden er således en del af husets DNA, hvorfor det heller ikke er mærkværdigt, at Laurent-Perrier også var de første til at præsentere en multi-årgangs prestigecuvée. OG den opmærksomme læser vil selvfølgelig vide, at det ofte er uhørt at lave en prestigecuvée baseret på mere end én årgang.

Men det er tilfældet hos Laurent-Perrier. Flagskibets navn er Grand Siegle, og berettigelsen som prestigecuvée mejsles i sten med konsekvent højt niveau.

Hvad er Grand Siecle

Grand Siecle er noget så utraditionelt som en prestigecuvée baseret på flere årgange, og den er dermed teknisk set ikke at betegne som en årgangschampagne.

Grand Siecle blev skabt i 1959 under Bernard de Nonancourts ledelse. Ifølge ham (og dermed Laurent-Perrier) er idéen om Grand Siecle baseret på en observation om, at naturen og selv den exceptionelle årgang formentlig aldrig vil skænke os det perfekte ønologiske år. Med kunsten at blande flere årgange vil Laurent-Perrier skabe en sådan igennem hver ny iteration af tidligere årgange.

Grand Siecles sammensætning er baseret på tre principper, der i dag er blevet uforanderlige:

  1. En blanding af tre exceptionelle år, der komplimenterer hinanden.
  2. En blanding med en overvægt af Chardonnay suppleret med Pinot Noir og udvalgt blandt 11 af de 17 eksisterende grand cru’er i Champagne.
  3. En blanding, der har nydt godt af mere end 10 års modning i kældrene.

Den første Grand Siecle var sammensat af årgang 1955, 1953 og 1952, men det var først med den 22. udgave (baseret på 2004, 2002 og 1999), man faktisk gjorde en dyd ud af at differentiere flaskerne og påtrykke udgavenummeret.

I dette investeringstip er der mulighed for investering i Grand Siecle No.26, der er baseret på gigantårgangene 2012 og 2008 suppleret med årgang 2007.

Grand Siecle No.26 | 2x Extraordinary

Laurent-Perriers Grand Siecle No.26 er seneste frigivelse, og den består ifølge huset selv af 65% druer fra 2012, 25% 2008 og 10% 2007. Og det er her, det bliver særligt interessant. Ifølge Wine Advocates Vintage Chart kategoriseres både årgang 2012 og 2008 i den bedste kategori: Extraordinary. Og den kyndige champagneentusiast vil vide, at disse årgange betegnes som referenceårgange i Champagne -i særdeleshed årgang 2008.

Og at No.26 mestendels er baseret på mageløse årgange, afspejles i høj grad også i de scores, kritikerne har givet. Richard Juhlin giver 97 point, Wine Advocate tildeler 96+ point, og Vinous har givet en foreløbig score på 94-96 point. Og 97 point fra champagneeksperten Juhlin, topper hans rangliste af Grand Siecle.

Nedenstående diagram viser således to ting. At Grand Siecle No.26 tager en smal føring. Og at niveauet er konsekvent højt. Og så kan det godt være, det ikke er normalt, at en NV-champagne agerer prestigecuvée, men for at sætte dette tilfælde lidt i perspektiv, skal vi blot se på husets vintagechampagne.

Laurent-Perriers 2008 Brut Millésimé får eksempelvis 93 point af Vinous, 93 point af Wine Advocate og 92 point fra Richard Juhlin. Det vil altså sige, at husets vintage-champagne fra den legendariske årgang 2008 vurderes lavere end deres prestigecuvée. Meget tyder således på, de har helt ret i at placerer Grand Siecle højest i hierarkiet – og at Grand Siecles tre grundprincipper skaber positiv synergi.  

diagram.png

Antagelser om mængder

For et år siden havde vi for første gang muligheden for at udbyde Grand Siecle til investering – blot No.25, der på daværende tidspunkt var den nyeste frigivelse. Og også her talte vi mængder:

”Som ethvert andet stolt champagnehus holder Laurent-Perrier også detaljer omkring omfanget af produktion for sig selv, men her kommer et lille break down, der kan hjælpe til perspektivet: Laurent-Perrier producerer angiveligt i omegnen af syv millioner flasker champagne om året. Huset har syv forskellige champagner i deres kerneportefølje, fra halvsøde til zero dosage og NV til årgangschampagne. Som hos ethvert andet hus må vi antage, at NV-champagnerne, som eksempelvis deres La Cuvée, fylder absolut mest i dette regnestykke, mens årgangschampagnerne fylder mindre.”

Grand Siecle ligger midt imellem NV og årgangschampagne og er i dette tilfælde baseret på årgang 2012, 2008 og 2007, der alle også er lavet som vintage-udgaver. Vil man som producent gemme unødig meget årgangschampagne, som er et kerneprodukt, for at lave et blend? Og vil en producent producere prestigeproduktet i unødvendig højt omfang?

Hertil kommer en anden lille observation, der kan give en idé om produktionens størrelse: Den billigste pris på wine-searcher.com på en 2008 Laurent-Perrier er i øjeblikket omkring € 58*. Din investeringspris på Grand Siecle No.26 er €130. Her er det ikke svært at tolke konklusioner om prestige, udbud og efterspørgsel.

Laurent-Perrier Grand Siecle No.26 Laurent-Perrier Grand Siecle No.26

Grand Siecle No.26 – Specificering muliggør investering

Det er ikke hver dag, en non-vintage champagne finder vej ind i investeringsregi, men lige netop denne Grand Siecle er et specificeret produkt – ligesom årgangschampagner. Når det sidste Grand Siecle No.26 er sendt på markedet, kommer der ikke mere. Og der kan ikke produceres mere, hvorfor den i sagens natur har eksakt samme investeringskvalifikationer som vintagechampagner.

Dette er som bekendt anden gang, vi udbyder en Grand Siecle til investering. Investerede du i No.25 for et år siden, ville du i dag have opnået et afkast på 4,3%. En god start så at sige. Anskues udbudspriserne på wine-searcher.com ses også en interessant tendens. På 3,5 år siden sin frigivelse er udbudspriserne på Grand Siecle No.24 steget 10% i gennemsnit om året. I samme periode er udbudspriserne på Grand Siecels No.23 steget 13% i gennemsnit om året, mens tallet for No. 22 er 19% i gennemsnit om året. Jo flere år i markedet, des højere prisstigninger ses normalvis.

Læg hertil, at du lige nu får en favorabel investeringspris. Det billigste tilbud* på Laurent-Perrier Grand Siecle No.26 er i skrivende stund 18% højere end din pris på €130*.

*Ex told moms og afgift. I hele kasser og perfekt stand.

RareWine Invest mener

Her er der således ikke tale om en tilfældig non-vintage-champagne fra et tilfældigt champagnehus. Her er tale om et historiske champagnehus, hvis prestigecuvée er skabt på en vision om at producere det perfekte ønologiske år gennem sammensætning af årgange. Og kritikernes vurderinger har cementeret, at en sådan vision har båret frugt.

Dernæst har tidligere frigivelser vist, hvordan priserne lige så stille kravler opad – endda med mere stigning, des ældre frigivelserne er. Og dette stemmer flot overens med, at det oftest er når mængderne reduceres fra markedet, de største prisstigninger begynder at indtræffe.

Denne har fået 97 point fra Juhlin. Det er første gang, den tilbydes til investering på kanalen her. Og så har den tilmed en flot pris sammenlignet med billigste udbud på wine-searcher.com.

Invester i Laurent-Perrier Grand Siecle No.26

Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.

VINVOLPAKNINGPRIS/FL.*
Laurent-Perrier Grand Siecle No.26750OWC6€ 130
*Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til toldoplag. Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel. Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske. Mindste ordrestørrelse € 2.500. Forudsætter en samlet portefølje på min. € 10.000 (75.000 kr.). Prisen på disse vine kan have ændret sig siden udgivelsen af denne artikel. Der tages forbehold for fejl.

Bliv kontaktet af RareWine Invest

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt - ganske uforpligtende naturligvis.