Sammenhæng mellem vinpriser og renteniveau: Skal der købes op?

Investering i vin har historisk set været et attraktivt aktiv og i visse kategorier udkonkurrereret aktier. I 2023 kunne vi eksempelvis glæde investorer med samlet set at realisere 1.333 positioner med et gennemsnitligt afkast på 46 % over en holdetid på i gennemsnit 30 måneder. Trods dette, er det ingen hemmelighed, at vinmarkedet de seneste par år har været i modvind, og nogle kategorier har oplevet korrektioner. Men er bunden nået, og er det på tide igen at købe op?

Vi har analyseret sammenhængen mellem vinprisernes udvikling og renteniveauet, og noget tyder på, at vininvestorerne går spændende tider i møde.

Nedslag på korrelationer

I perioden fra 2004 (udgangspunktet for det første valide data på fine wine-priser, Liv-ex) til i dag, har vi oplevet flere perioder med positiv korrelation mellem vinpriserne og renten.

For eksempel var korrelationen særlig stærk i 2006 og 2007 med værdier på mere end 0,85.^*

Over samme 20-årige periode har der ligeledes været år med negative korrelationer, hvor vinpriserne og renten bevægede sig i modsatte retninger af hinanden. Særligt udtalt i 2016 og 2023 – begge med korrelationer på mere end -0,9.

Ovenstående antyder at der har været perioder, hvor markedsdynamikker, der påvirker både vininvesteringer og rentesatser, formentlig var i overensstemmelse. Eksempelvis spirende økonomisk udvikling, der har haft positiv indvirkning på vinpriserne men endnu ikke påvirket inflationsniveauet.

Modsat har perioder med negativ korrelation medført miljøer hvor eksempelvis stigende renter har forskrækket investeringslyst – både i traditionelle aktiver såvel som vin.

Tendenser i det større billede

I dette perspektiv kan perioden fra 2004 til nu inddeles i tre perioder: (1) Finanskrisen og opsvinget hertil, (2) opsvinget efter finanskrisen inkl. Corona-krisen og (3) slutteligt perioden fra 2022 med energikrise, inflationskrise og krig i Europa.

I opsvinget før finanskrisen var vin og rente positivt korreleret, og vinpriserne formentligt drevet af den generelt positive stemning på markedet. Da finanskrisen ramte og renten bragede ned i årene fra 2008-2010, fortsatte vinpriserne op, hvilket i perioden gav en negativ korrelation på -0,44. I denne periode blev vin en ”safe haven” for investorer og klarede sig generelt godt i det økonomiske uvejr.

I perioden fra 2016 var der overordnet set god stemning på verdensmarkederne og økonomien blomstrede, trods både Brexit og handelskrige. Renten faldt til historisk lave niveauer, og vinpriserne steg. Andre markedsfaktorer har naturligvis spillet ind, men der har uanset hvad været en negativ korrelation mellem de to på -0,66, hvilket defineres som en stærk negativ korrelation. Med andre ord har der været en stærk sammenhæng i den modsatrettede tendens mellem de to variabler.

Nu bliver det til gengæld rigtig interessant. I november 2022 toppede vinpriserne, og udviklingen blev negativ i takt med, at likviditet forsvandt fra markedet. En væsentlig forklaring kan være, at renteniveauet fra omkring maj 2022 steg kraftigt som modsvar til en stærkt stigende inflation. Fra maj 2022 til i dag er der en negativ korrelation på hele -0,76 mellem vinpriserne og renteniveauet, hvilket med andre ord betyder, at der er en statistisk sammenhæng mellem, at renten er fløjet i vejret, mens vinpriserne er raslet ned.

Og hvad så?

I perioder, hvor rentesatserne er blevet sænket eller forblevet lave, observeres stigende tendens for vinpriserne. Dette tyder på, at lavere rentesatser ofte fører til øget handelsaktivitet, efterspørgsel, likviditet - og ultimativt stigende priser.

Ovenpå år med fjendtligt rentemiljø tyder det endelig på, at de toneangivende centralbanker vil løsne grebet. ECB har så sent som 12. september i år nedsat renten med 0,25 basispoint, mens der også er konsensus i markedet om, at den amerikanske centralbank, FED, på næste rentemøde den 18. september ligeledes vil sænke renten med 0,25 basispoint.

RareWine Invest mener

At et attraktivt rentemiljø skulle have positiv indflydelse på vinpriserne, er ikke et nyt fænomen, og ovenstående korrelationsanalyse understøtter blot denne tese.

Dog er der mange faktorer, der spiller ind på prisudviklingen, og da vinmarkedet er internationalt, er de økonomiske forhold i nøglemarkederne (Europa, USA og Kina) ligeledes afgørende. Økonomisk svaghed i disse regioner kan lægge en dæmper på de positive virkninger, man som vininvestor kan forvente sig af rentenedsættelser.

Når dette er sagt, ser vi i denne tid særdeles stærke opkøbsmuligheder, og korrektioner i de forskellige kategorier har skabt attraktive muligheder, vi ikke har set lige i årevis. Præcis som med aktier er det umuligt at forudsige, hvornår vi rammer bunden for vinpriserne i denne omgang. Vi oplever dog at flere og flere vine har ramt en slags støtteniveau. Andre vine i det absolut mest eksklusive segment efterhånden er kommet så langt ned i pris, at de reelt set ikke bør kunne falde mere. Det skyldes ganske simpelt at flaskerne er et fysisk produkt, der til enhver tid vil repræsentere en vis værdi - og således oftere tages af markedet og realiseres på mere lukrative tidspunkter, hvis omstændighederne ikke er attraktive.

Budskabet er ganske simpelt: Historisk set er vinpriserne steget, når renten er faldet eller er forblevet lav. Nu har ECB sat renten ned to gange indenfor 10 måneder, og vinmarkedet er fyldt med attraktive opkøbsmuligheder, som vi ikke har set lige i årevis.

Er man investeringslysten, tyder alt data på, at man som ny investor nu kan udnytte et par hårde år i vinmarkedet, købe attraktivt op og nyde lukrative markedsforhold, hvis renteudviklingen fortsætter ned indenfor de næste par år.