Tenuta San Guido & Sassicaia revolutionerede et helt vinland

”We are all children of Sassicaia […] “It is the inspiration for all Italian wine — past, present and future.”

Ovenstående har Michele Satta (Michele Satta Winery) sagt til Monica Larner fra Wine Advocate, og det er et statement, Larner ikke har kunnet slippe. Sassicaia er en vin, hvis navn resonerer dybere, højere og mere kvalitetsrigt, end navnet på det hus, der står bag. Husets navn er egentlig Tenuta San Guido, men det er vinen, Sassicaia, der dristigt har revolutioneret et helt vinland.

Historien om Tenuta San Guido og Sassicaia er historien om pionerånd og urokkelig kvalitetsforpligtelse. Det er historien om en frankofil mand, der blev forført af Bordeaux, og måtte skabe sin egen bordeauxvin på Italiensk grund – det, der skulle blive et legendarisk cabernet-blend.

Tenuta San Guido: Begyndelsen til storhed

Mario Incisa della Rocchetta blev født i Rom i 1889. Men hans passion for landbrug førte ham til landbrugsfakultetet i Pisa. Endnu en passion skulle dog vise sig lige så – hvis ikke endnu mere –skæbnesvanger og afgørende for Marios fremtid: Sågar hele Italiens fremtid. Foruden en stor passion for landbrug, havde Mario nemlig også en stor passion for heste, og derfor tog han sin elskede hest med til Pisa og begyndte at frekventere det lokale miljø for fuldblodsheste.

I denne gruppe mødte han Clarice della Gherardesca, som han i 1930 blev gift med. Parret valgte at flytte til tilbage til Rom for at indfri en fælles drøm om at opdrætte væddeløbsheste. Men i starten af 1940’erne arvede Clarice en ejendom i Bolgheri, der havde været i familiens eje i mere end 1200 år, og parret besluttede sig for at flytte tilbage til Toscana for at varetage ejendommen opkaldt efter Clarices forfader Guido della Gherardesca, hvorfor navnet på ejendommen blev: Tenuta San Guido. Og startskuddet til storhed var hermed affyret.

Treenighed af wildlife, stutteri og vinfremstilling på Tenuta San Guido

Selvom Tenuta San Guido mestendels er kendt for deres exceptionelle og retmæssige vin-galionsfigur Sassicaia, er det umuligt at fortælle husets historie uden også at give taleplads til både heste og wildlife.

Federico Tesio og Ribot blev to afgørende faktorer i Tenuta San Guidos nuværende status som verdenskendt stutteri. Frederico Tesio var en italiensk opdrætter af fuldblodsheste til væddeløb, og han betegnes i dag som et enestående geni i avlsverdenen – og faktisk også som den største enkeltperson i det italienske væddeløbs historie. I 1932 mødte Tesio, Clarice og Mario hinanden, og der gik ikke lang tid, før de blev forretningspartnere – og de begyndte jagten på den perfekte hest, og den fandt de.

Navnet på hesten er ”Ribot”, og den bliver stadig husket som en af de stærkeste heste i verden. Da Clarice og Mario overtog Tenuta San Guido oprettede de også ejendommen Razza Dormello Olgiata, hvorfra ”Ribot” og andre heste blev trænet til storhed. Ejendommen eksisterer stadig i dag og huser mere end 100 heste. Og selvom storhedstidens fanfare er forstummet, vægter stutteriet stadig højt hos Tenuta San Guido, om end vinen har fået den største opmærksomhed.  

Foruden at være inkarneret hestepassionist havde Mario også en kærlighed til trækfugle, og derfor var det naturligt for parret at dedikere noget af deres ejendom til vildtreservat i 1959. Padule di Bolgheri blev navnet, og senere blev det formelt anerkendt af the World Wide Fund for Nature (WWF). I 1965 fik reservatet fint besøg af Prins Phillip, og i det samme år blev Mario præsident for WWF, hvor han forblev til sin død i 1983.

Altoverskyggende er dog Sassicaia.

Sassicaia: Et ambitiøst hobbyprojekt skrev verdenshistorie

Selvom Mario Incisa della Rocchettas hovedfokus i starten af 1940’erne hvilede på hestene, blev der med overtagelsen af Tenuta San Guido alligevel mulighed for at dedikere sig til et avanceret hobbyprojekt. Mario var nemlig også frankofil vinelsker, men fordi verden var midt i en altoverskyggende krigstid, var det ikke nemt at få Bourdeaux-vine til Toscana. Så han måtte lave dem selv.

Det resulterede i, at han i 1942 begyndte at dyrke Cabernet Sauvignon og Cabernet franc på et lidt ubarmhjertigt stenet parcel ved Tenuta San Guido. Han døbte vinen Sassicaia efter det italienske ord ”sasso”, der betyder sten – netop for at cementere vinens ophav – på det stenede terroir, der på nogen måder matcher Bordeaux. Som for mange andre på det tidspunkt var vinen tiltænkt udelukkende at være til eget konsum, hvorfor Sassicaia i mange år forblev inden for husets egne vægge. Men hvad der startede som et simpelt, charmerende eksperiment, skulle vise sig at blive det første frø plantet til skelsættende global succes.

Tenuta San Guido bringer Italiensk vin ind i den moderne tid

Mens Mario og Clarice boede i Rom for at udleve deres hestedrøm blev deres søn Nicolò født i 1936, og i 1942 flyttede han selvfølgelig med familien til Bolgheri. Han voksede op som en væsentlig karakter i sine forældres vineventyr, og selvom han ikke studerede landbrug som sin far, men i stedet dimitterede fra universitetet i Genéve med en bachelor i økonomi, blev han en stor del af familieforetagenet.

Side om side med Mario forvaltede Nicolò det Tenuta San Guido, verden kender i dag. Og det var da også Nico ò, der formåede at overtale sin far til at distribuere Sassicaia uden for husets fire vægge. Mario havde været tilbageholden med at frigive Sassicaia, fordi størstedelen af Italien stadig var konservative i deres vinpræferencer. Men med årerne fandt Mario ud af, at vinen blot blev bedre med alder, og således blev den første årgang Sassicaia frigivet med 1968-årgangen i 1972.

Sassicaia var ’Vino da Tavola’: Simpel bordvin med verdenssucces

Der var som sådan ikke noget fordækt ved at anvende cabernet sauvignon frem for den mere traditionelle sangiovese-drue. Men ved at afvige fra normen kunne Tenuta San Guido ikke leve op til kvalitetskravene for vinproduktion i området. DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita) er den højeste betegnelse for italienske vine, mens (DOC) har mindre strikse guidelines. Det betød paradoksalt nok, at Sassicaia ikke levede op til de kravene for vinproduktion i området, og dermed ikke kunne klassificeres som en DOCG eller sågar som en DOC.

Da  Sassicaia ikke passede ind i ovennævnte klassifikationer, blev den betegnet som en såkaldt ’Vino da Tavola’, der henviser til, at det blot er en simpel bordvin. Det var på dette tidspunkt nemlig slet ikke tilladt at blande internationale druesorter med den lokale sangiovese-drue. Så en simpel bordvin fik verdenssucces, og særligt amerikanerne elskede det nye udtryk, og døbte den Super-toscaner.

Men selv det traditionsrige Italien kunne ikke ignorere Sassicaias popularitet, og det kunne ikke forsvares, at en af de mest populære og dyreste italienske vine ikke hørte til i den fineste kategori. Derfor fik Sassicaia i 1994 sin helt egen DOC-klassifikation.

Favorabelt slægtskab med Antinori-familien

Til historien om Sassicaia hører slægtskabet med den famøse italienske Antinori-familie, der om nogen var (og stadig er) fast forankret som en af verdens førende vinproducenter. Derfor var det oplagt at række ud efter Antinori og få del i deres kommercielle netværk, da Sassicaia skulle afsættes i markedet.

Faktisk blev det sådan, at Antinoris ønolog Giacomo Tachis kom til Tenuta San Guido og begyndte sit samarbejde med Nicolò. Tachis foretog forbedringer, om end han tilsluttede sig det utraditionelle valg af cabernet. Giacomo Tachis sænkede udbyttet af druer, og så erstattede han de gamle store slavonske fade med Bordeaux-inspirerede ’barriques’, hvilket skulle vise sig at påvirke hele området. I Italien var (og er) det nemlig almindelig praksis at anvende fade på 10.000 liter. De små Bordeaux-barriques er typisk kun på 225 liter, hvorfor vinen her optager mere smag fra fadet, end det er tilfældet ved de italienske.  Kun 3.000 flasker blev frigivet i den første årgang, og årgang 1969 + 1973 blev ikke produceret. Men samarbejdet viste sig givtigt for begge parter, og det verden senere skulle komme til at kende som den første Supertoscaner blev præsenteret for verden.

Sassicaia satte for alvor støvlelandet på verdenskortet

Ja, det er sandt, at Sassicaia slet ikke faldt i god jord hos de konservative italienske konsumenter. Men det var ikke en synderlig stor hindring for, at Sassicaia sørgede for, at Bolgheri snart skulle komme på alles læber. Ved en Decanter blindsmagning i London i 1978 (varetaget af nogle af verdens førende vinsmagere på dette tidspunkt: Clive Coates, Hugh Johnson og Serena Sutcliffe) gav 1972 Sassicaia sine konkurrenter fortjent baghjul. Den blev vurderet som den bedste af 33 vine fra 11 forskellige lande. Og der blev tilmed draget paralleller til en smagning i Paris nogle år forinden, hvor californiske vine vandt over vine fra Bordeaux.

De, der før ikke havde meget tilovers for den toskanske afviger, begyndte nu alligevel at skule interesseret mod Tenuta San Guido og mod Sassicaia.

100 Parker-point til Sassicaia & point-of-no-return

Ovenstående tasting satte spot på Sassicaia, men det mest afgørende øjeblik indtraf, da selveste Robert Parker, verdens mest feterede vinkritiker, nogle år senere tildelte de magiske 100 point til 1985 Sassicaia – endda med beskrivelsen ”otherworldly”. Senere beskrev Robert Parker endda selvsamme vin som en af højdepunkterne i hans 40 år lange karriere: “unquestionably one of the most compelling and dramatic Cabernet Sauvignons I have ever tasted”. At få en blåstempling fra en af de mest toneangivende vinkritikere gennem tiden cementerede, at Sassicaia hørte til i den absolutte top. Tilmed var det første gang i historien, at en af verdens største kritikere belønnede en italienskproduceret vin med de perfekte 100 point.

Tenuta San Guido lænede sig ikke tilbage trods 100 point. Tenuta San Guido fortsatte ihærdigt deres vinproduktion med målet om det perfekte resultat, og siden 1985-årgangen har det kastet flotte point af sig. I 2018 udnævner Wine Spectator 2015 Sassicaia til den bedste vin i verden. Årgang 2016 og 2021 modtager desuden også 100 point, og sætter for alvor nutidens Toscana i brand.

Sassicaia trådte første skridt for Super-toscanerne

Begrebet ’Supertoscaner’ er i dag velkendt i hele verden, og den bedste måde at definere en sådan på, er ved deres brug af internationale druesorter – og så skal vinen selvsagt være fra Toscana. Og selvom det i dag er normalt at blande druesorterne, var det langt fra tilfældet, før Sassicaia trådte det første skridt, og derfor har fået titlen som verdens første og dermed originale Supertoscaner om end flere andre producenter også eksperimenterede med normerne i samme periode.

Antinori-familien var selvfølgelig nogle af de første til at smage den banebrydende Sassicaia, mens den stadig kun var tiltænkt familie og venner. Og mens Mario finpudsede Sassicaia, arbejdede Antinori og Tachis sideløbende på den i dag ikoniske Tignanello, der ligesom Sassicaia også gik mod konventionerne og blev lagret i franske barriques. Den første Tignanello blev frigivet i 1971, og den vendte Chianti på hovedet. Antinori havde dog endnu et es i ærmet, og i 1978 kom endnu en Supertoscaner til verden i form af Solaia.

Ovenstående tre vine karakteriseres alle som originale supertoscanere, og de sidste to, ud af i alt 5, udspringer faktisk også fra familien. Marios nevø Lodovico Antinori præsenterede sin Ornellaia i 1985 efterfulgt af den i dag ekstremt eftertragtede Masseto. Således satte Sassicaia det første supertoscanske fodspor, som efterfølgende blev betrådt af Tignanello, Ornellaia, Solaia og Masseto: De fem originale supertoscanere.

Og selvom disse originaler fik betegnelsen ’bordvin’, blev det hurtigt et faktum, at disse var mange af deres traditionelle toscanske konkurrenter overlegne.

Sassicaia - Global fame og mål for forfalskninger

Der er ikke tvivl om, at Sassicaia i dag er en af verdens mest eftertragtede vine. Og intet tyder på, at det faktum bliver ændret i den nærmeste fremtid. Derfor var det også mærkværdigt, at der blev fundet en hel kasse efterladt i kanten af en italiensk vej. Det førte til en et år lang eftersøgning, som endte med, at Guardia di Finanza (den håndhævende del af Italiens økonomi- og finansministerium) foretog en anholdelse i et varehus i nærheden af Milano i 2020. Et varehus, der under anholdelsen, blev brugt til forfalskninger af 1.100 seks-styks-kasser Sassicaia til en af myndighedernes vurderet markedsværdi på € 2 mio.

To blev anholdt i varehuset, men i alt blev 11 mennesker anholdt – alle sammen involveret i forfalskningsringen, der forgrenede sig til flere lokationer. Anholdelsen gjorde det desuden muligt at opsnappe en levering af en ordre på 41 kasser 2015 Sassicaia. En kasse, der var pakket og klar til levering. Grundet aflytninger af kunder i Sydkorea, Kina og Rusland kunne efterforskerne desuden udlede, at forfalskerne havde et setup til at sælge 700 kasser falsk vin om måneden. Det blev heldigvis ikke en realitet.

Luksusvin er genstand for forfalskning, og hos Tenuta San Guido har de taget deres forholdsregler og brugt anti-forfalskningssystemer på flaskerne. Det giver dem mulighed for straks at genkende forfalskninger – og det var også en nødvendighed i sagen her.

Nyeste tilføjelser: Guidalberto og Le Difese

Sassicaia går stadig sejrsgang, og kun fremtiden vil vise, hvornår ruten stopper – og om den overhovedet gør. Og med så sejrrig en anfører, kan det være vanskeligt at introducere en ny vin. Det skete dog både da 2000 Guidalberto og 2002 Le Difese blev frigivet fra Tenuta San Guido.

Guidalberto er et blend af cabernet sauvignon og merlot, og var oprindeligt tænkt som en vin, der både skulle være langt mere overkommelig med hensyn til pris, samt tiltænkt at være en langt mere tilgængelig vin end Sassicaia. Tenuta San Guido ville nemlig gerne skabe en vin til et meget bredere publikum. Den oprindelige tanke er to årtier senere stadig en realitet – om end der ved nyere smagninger af de første årgange er erfaret, at Guidalberto også har en overraskende god evne til at ældes. Ydermere påbegyndes arbejdet på en ny vingård dedikeret til Guidalberto i 2023, som forventes at være i drift i 2025/26. Dette for at adskille Guidalberto helt fra Sassicaia.

Le Difese er seneste tilføjelse hos Tenuta San Guido. Den har fået sit navn fra vildsvinets tænder, hvilket også afbildedes på etiketten. Det er en vin lavet på en blanding af cabernet saugvignon og sangiovese, og om den siger Carlo Paoli, San Guidos General Manager:

“A soft and young wine that also welcomes the selection of the masses of Sassicaia and Guialberto. The simple and non-invasive structure, makes it enjoyable from the first moments in the glass.”

Tredje generation løfter Sassicaia-fanen

I dag er Nicolò Incisa della Rocchetta ærespræsident for Tenuta San Guido, mens tredje generation af familien bestående af fem kusiner og fætre nu har overtaget opgaven med sikkert, nænsomt og professionelt at føre Tenuta San Guidos arv videre.

Donna Priscilla Incisa della Rocchetta er datter af Nicolò, og hun er ansvarlig for eksterne relationer. Hun rejser verden rundt som repræsentant for en af de mest prominente navne i Italien, og hendes ypperste opgave er at formidle ejendommens ubrydelige bånd mellem familie og virksomhed.

“Tenuta San Guido for me is a cultural and natural heritage, to be preserved and handed down to future generations. Here it feels like time has never passed but nothing is still, everything is alive” - Priscilla Incisa

Tenuta San Guido er i trygge familiehænder.