Artikler - Øvrige - 26. februar 2025
Oplev AURORA – Universalglas til fine wine
Mundblæst perfektion med rødder i europæisk håndværk. Vi er stolte af at præsentere AURORA – et universalglas udviklet og forfinet af RareWine...
Et vinglas er ikke bare et vinglas. Det er en videnskab. Og vinconnaisseurs verden over har stærke præferencer for, hvilke glas, der skal anvendes afhængig af vintype og druesammensætning. Glasset er afgørende for smagsoplevelsen, og enhver husstand burde selvsagt have glas til alle druer. Men medmindre du kan kalde et slot for dit hjem, er det de færreste forundt at have plads til vinglas i hobetal.
I snart to årtier har vi arbejdet med verdens mest eksklusive og sjældne vine. Årligt smager vi tusindvis af vine, og med vores passion for perfektion har vi længe drømt om at skabe et vinglas, der matcher de vine, vi arbejder med til daglig. Et universalglas, der omfavner druernes individuelle krav på én og samme tid.
Og nu er vores lille con amore projekt blevet en realitet. AURORA er vores egenudviklede vinglas. Det er en kulmination på årelang erfaring, passion og en kompromisløs tilgang til detaljen. Vi har udviklet AURORA til os selv, men fordi det er blevet en intern succes, har vi nu besluttet også at udbyde det eksklusivt til vores netværk af vininvestorer.
AURORA – Nordisk magi
Navnet AURORA er nøje udvalgt til vores universalglas, fordi det netop indfanger essensen af, hvad vi ønsker at opnå: En ny æra for, hvordan vin nydes. AURORA betyder daggry eller morgengry og står som et symbol på noget nyt og smukt. Og ligesom daggry bringer lys og klarhed, lader AURORA-glasset vinens farve, duft og smag træde frem med renhed og præcision. Som nordlysets skønhed lyser op på nattehimlen, løfter AURORA vinoplevelsen til nye højder. AURORA er mere end et navn – det er en hyldest til den magiske oplevelse, der opstår, når vin møder det perfekte glas.
AURORA er udviklet med en perfekt balance mellem finesse og holdbarhed. Den slanke stilk og den tynde kant giver en luksuriøs følelse, mens glasset samtidig er robust nok til at kunne bruges i hverdagen. Det er skabt til at give den optimale smagsoplevelse – uanset om du nyder en silkeblød Pinot Noir eller en kraftfuld Nebbiolo.
Vi har intensivt testet og afprøvet forskellige glas og udformninger med henblik på at udvikle vores bud på det ultimative vinglas. Bourgogne, Champagne, Bordeaux, Piemonte og Toscana er de områder, vi beskæftiger os mest med, og trods åbenlyse forskelligheder vinene imellem, har det været vores drivkraft at udvikle ét glas, der er velegnet til netop disse områder.
RareWine Smagepanel
Siden Rasmus Nielsen for snart 20 år siden lagde grundstenene til RareWine Group har vi internt dyrket vores passion for vin professionelt og privat. Det er et privilegie at kunne kombinere passion med profession, og vi er begunstigede af at smage på nogle af verdens ypperste vine årgang efter årgang. Det har også affødt et internt RareWine Academy for ansatte i RareWine, hvor vi kan mødes, smage, nørde og dygtiggøre os.
Som et resultat heraf, har vi etableret et smagepanel bestående af nogle af branches mest erfarne specialister, der hvert år har det til fælles at de smager på tusindvis af vine, rangerer dem og ikke mindst identificerer muligheder i markedet. Panelets rangeringer og scores er ikke offentligt tilgængelig, og anvendes kun intent, men modsat mange af de største vinkritikere, så afgives der ikke scores ud fra hvad én enkeltperson synes, men ud fra panelets samlede vurdering.
Smagepanelet, ledet af Mads Jensen, CEO i RareWine Group, har været dybt involveret i tilblivelsen af AURORA - i tæt samarbejde med Rasmus Nielsen. Derfor er det på alle måder et ægte ’RareWine glas’ hvor mange vinkyndige munde samtykkende er kommet frem til et samlet resultat.
AURORA-glasset er særlig testet med henblik på vine fra Bourgogne og Champagne som fortrinsvist, gør sig i druerne Pinot Noir eller Chardonnay. Derudover har vi også arbejdet intensivt med vine fra Toscana og Piemonte og druesammensætninger, der tæller Sangiovese, Nebbiolo og forskellige Bordeaux-inspirerede druer som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot.

Det ultimative vinglas – findes det?
Der er formentligt ingen, der vil anfægte, at hver enkelt druetype er bedst tjent med et glas, der er specielt designet kun til det fremfor ét universalglas, der forsøger at favne alle. Og derfor er vi naturligvis ikke så naive, at vi med dette glas postulerer, at vi nu har opfundet vinglassets hellige gral.
For flere etablerede glasproducenter har forsøgt sig med netop det. At skabe vinglassets hellige gral, hvor finesse og funktionalitet går op i en højere enhed. Glasset, der faciliterer den ultimative smagsoplevelse. Og selvom det er noget nær det umuliges kunst at skabe et glas, der favner præferencer fra alle verdens vinelskere, er vi lykkes med et glas, der favner vores.
Der er en fin balance mellem praktik og pertentlighed, der skal hænge sammen i de fleste husstande, og dermed en grænse for hvor mange forskellige typer vinglas man finder plads til i hjemmet. Derfor er vi stolte af at have skabt et glas, der rammer balancen mellem praktik, æstetik og nydelse. AURORA er skabt til dig, der værdsætter glas, hvor passion og kvalitet skinner igennem i hver eneste detalje.
Made in EU
I samarbejde med et lille passioneret glaspusteri i Tjekkiet, hvis rødder går helt tilbage til 1700-tallet, og hvis produktionshold er lige så nørdede som os, har vi gennem flere måneder metodisk forfinet os frem til et mundblæst glas, hvor funktionalitet og design går op i en højere enhed.
Det har fra start været afgørende for os, at glasset skulle produceres i Europa. Under ordnede forhold, hvor vi kan være helt tæt på processen. Desuden ønsker vi som virksomhed at arbejde ud fra et bæredygtighedsprincip, der lever op til vores etiske principper. Og heldigvis har vi fundet en samarbejdspartner, der indfrier det ønske, samtidig med, at vi kan være kompromisløs i vores tilgang til at skabe et universalglas, vi er ekstremt stolte af.
At lave et universalglas er en vanskelig disciplin – nogen vil sige umulig. Men med tusindvis af smagninger i bagagen, årelang erfaring i branchen og et næsten ustoppeligt drive efter perfektion, er vi nu endelig klar til at præsentere resultatet: Universalglasset AURORA. Nyd det.
Specifikationer:
Anbefalet til disse druesorter:
- Pinot Noir, Chardonnay (Bourgogne eller Champagne)
- Nebbiolo (Barolo eller Barbaresco)
- Sangiovese (Super Toscaner, Brunello di Montalcino eller Chianti)
- Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc (Bordeaux)
AURORA er forbeholdt feinschmeckere og tilbydes ikke i detail. Glasset er designet med henblik på finesse og funktionalitet og er testet med henblik på vask i opvaskemaskine.
Produktionsår: 2024
Højde: 232 mm.
Emballage: Kasse á 6 stk.
Produktionsmetode: Mundblæst.
Materiale: Klar krystal
Forbeholdt Feinsmeckere - og dig!
I første omgang kan glasset kun nydes hos RareWine, da det er udviklet til internt brug, og anvendes i smagninger forbeholdt vores netværk af vinsamlere og investorer. AURORA har i alt hemmelighed haft sin debut ved adskillige af vores arrangementer og bestået med bravour - sågar i blindtest op mod glas produceret af de etablerede producenter på markedet. Det har affødt interesse og forespørgsler, som vi i første omgang har valgt at ignorere. Det har aldrig været hensigten, at AURORA skulle være et forretningsområde for os - det er udelukkende en passion.
Derfor bliver glasset ikke udbudt til salg i første omgang hos hverken detail eller samarbejspartnere, og KUN vores netværk af vinsamlere og investorer har adgang til at kunne købe glasset gennem vores investorplatform MyRareWineInvest...