Skandinaviens største formidler af investeringsvin

Scroll
Om os
Om RareWine Invest RareWine-800x600.jpg

Om os

Hos RareWine Invest møder man inkarneret vinkendskab og langsigtet investeringsindsigt. Siden 2012 har vi leveret porteføljerådgivning og solgt investeringsvin til investorer i både Danmark og udlandet. Herunder Norge, Sverige, Tyskland, Schweiz, USA, England, Grækenland, De Forenede Arabiske Emirater, Thailand, Singapore m.fl.

RareWine Invest er søsterselskab til handelsvirksomheden RareWine Trading, der også er en del af RareWine Group. RareWine Trading har i mere end 15 år handlet professionelt med sjældne og eksklusive vine i hele verden ud fra filosofien om at arbejde på små marginer i store volumener. RareWine Trading er kendt i hele verden for markedets laveste priser, høj kvalitet og pålidelig service. RareWine Group beskæftiger i dag mere end 50 ansatte, hvoraf mere end 15 udelukkende arbejder med vininvestering. RareWine Groups hovedkontor er at finde på havnefronten i Aalborg med egne lagerfaciliteter i Vester Hassing. RareWine Group blev grundlagt i 2006 af den danske iværksætter Rasmus Nielsen. 

RareWine Invest administrerer og opbevarer vin for mere end € 200 millioner på vegne af tusindvis af investorer fra hele verden.

MOMSFRIHED
Vin uden moms

Vin til markedspris – uden moms

Vi er købmænd, og lever i RareWine af at kunne levere de mest eksklusive vine i den bedste kvalitet til markedets laveste pris, og når du som investor køber ind samme sted og til samme pris som vinhandleren, er det muligt at handle vin til markedspris* – både når du køber og sælger.

Vinene kan leveres til et toldoplag og opbevares dermed uden told, afgift og moms. Det betyder, at privatpersoner eller selskaber uden momsfradrag, som normalt ikke kan fradrage købsmomsen, ligesom et driftsselskab, kan investere effektivt i et professionelt setup.

Alle fordyrende mellemled er skåret væk og tilbage er muligheden for at købe vin til markedets laveste priser, hvilket danner et solidt grundlag for en sund vininvestering. Som en del af et professionelt handelshus kan vi i RareWine Trading effektivt videresælge dine vine, og tilbyder dig derfor at købe dine vine til en på forhånd aftalt kurs af den aktuelle markedspris.

*Markedspris kan både være højere og lavere end RareWines indkøbspris. Markedsprisen fastsættes på baggrund af egne handelsdata samt internationale prisoplysningsdatabaser.

Kontakt os og hør mere om dine muligheder

KVALITET
Vindetektiv Kvalitetssikring

Kvalitetssikring af din investering

De stigende priser på investeringsvin betyder, at fristelsen til at forfalske kostbare vine er en virkelighed, der skal tages alvorligt. Som et internationalt anerkendt handelshus, bærer RareWine naturligvis et stort ansvar for at kvalitetssikre den investeringsvin, som du køber af RareWine Invest.

RareWines egen vindetektiv Mads Pedersen undersøger samtlige vine som ankommer til RareWines lagerfaciliteter, herunder også de vine, som sælges til investorer igennem RareWine Invest. Både vinenes kvalitet og ægthed undersøges og sikres. RareWines kvalitetssikrings-afdeling råder i dag over et af verdens mest omfattende billedarkiver til dokumentation af vins ægthed. Arkivet udbygges løbende og omfatter i dag mere end 100.000 højopløselige billeder af verdens mest sjældne og dyre vine, og både ægte og falske vine dokumenteres grundigt.

RareWines egen vindetektiv Mads Pedersen samarbejder i dag med nogle af verdens største auktionshuse og vinproducenter i kampen mod falsk vin, og han er i dag kendt som værende blandt Europas dygtigste indenfor sit fag.

Se indslaget om vores vindetektiv

Toldoplag
Nordic Freeport Opbevar vin hos Nordic Freeport

EUs eneste toldoplag for vin

RareWine Group driver selskabet Nordic Freeport, som disponerer over EUs eneste toldoplag for vin og spiritus for private. Her opbevares vin og spiritus, told-, afgifts- og momsfrit på vegne af investorer, som tilsammen har oplagret vin for mere end € 200 millioner. Derudover råder Nordic Freeport også over opbevaringskapacitet på toldoplag i udlandet.

Nordic Freeport har i dag en kapacitet på ca. 3.500.000 flasker på centrallageret i Danmark. Der er højt sikkerhedsniveau, samt ideelt klima til opbevaring af vin med en konstant temperatur på 12 grader så RareWine Invest kan tilbyde private og professionelle investorer den optimale opbevaring af vin og spiritus uden told, moms og afgift. Samme betingelser gør sig gældende for de lagerfaciliteter, som Nordic Freeport råder over i udlandet.

Læs mere om vores toldoplag her

Rådgivning
Rådgivning Rådgivning og investering i vin

Vininvestering er for alle

Vininvestering kræver stor viden, et enormt handelsnetværk og mulighed for at handle vin uden moms, og derfor har investering i vin historisk set været forbeholdt en lille eksklusiv klub af professionelle investorer som til gengæld har tjent godt på de at være blandt dem som netop kunne udnytte dette.

Med RareWine Invest er investering i vin ikke længere kun for de få. Vininvestering starter fra € 1.000, hvilket gør vin som investering muligt for flere end nogensinde. Som investor får du kompetent og professionel hjælp, og vi gør os umage når vi omsætter vores vinkendskab, ekspertise og erfaring til konkrete investeringstips og individuel porteføljerådgivning.

Sammen med dig sammensætter vi din portefølje, og i forbindelse med indkøbet nyder du ofte godt af markedets absolut laveste priser, når vi igennem vores verdensomspændende handelsnetværk skaffer de mest attraktive investeringsvine til dig.

RareWine Invest står for indkøb, håndtering, opbevaring, forsikring og administration og som investor har du mulighed for at sælge dine vine igennem RareWine på professionelle vilkår, når din gevinst skal realiseres.

Arrangementer
RareWine Invests arrangementer

Særlige tilbud, vinsmagninger og eksklusive rejser – kun for investorer

Få nyhederne og de bedste tilbud før alle andre, og få tilbud om at købe vine til egen kælder til langt under butikspris.

Kom med når RareWine Invest arrangerer vinsmagninger og rejser - kun for investorer. Vi trækker gerne på vores store netværk, og afholder 3-4 årlige smagninger og middage, hvor vi gerne får besøg af producenten, som giver et unikt indblik i aftenens vine og deres tilblivelse. Vi besøger jævnligt de store franske vinområder og udover muligheden for at besøge slottene og smage deres vine, er det også en lejlighed til at møde ligesindede i hyggelige rammer.

Vores arrangementer sælges altid til kostpris, så du også her er sikret markedets laveste priser.