Klimaforandringer, global opvarmning og produktion af vin

De vine vi kender i dag, er dyrket i områder med relativt stabilt klima, hvor druer og metoder er tilpasset herefter. Hvis fremtiden byder på temperaturstigninger i samme grad som vi har set de sidste 10 år i takt med den globale opvarmning, så vil det påvirke hvilke druer, der kan dyrkes og ikke mindst hvor. De vine, der er dyrket under de nuværende betingelser, vil med alt sandsynlighed blive mere eftertragtede end de er i dag. Herunder kan du blive klogere på hvad klimaforandringerne over en bred kam har af betydningen for den vin du har i glasset.

Hvad klimaforandringer betyder for vin

Klimaforandringerne er uomtvistelige, og ikke mindst temperaturstigninger. Det har med sikkerhed en stor indflydelse på produktionen af vin i de klassiske vinområder. Det kan være alt fra ændrede regnvejrsmønstre til hagl og frost længere fremme i sæsonen.

Eksempelvis har man i senere år set haglbyger, der ødelægger druer og vinstokke i både Bourgogne, Piemonte og Bordeaux. Meget peger i retning af at vejret også i fremtiden vil blive mere ekstremt, og netop det resulterer i mange nye udfordringer for vinbønderne.

Druesorter, kloner og rodstokke

Vinstokken er væsentlig at kigge nærmere på for at forstå de valg og muligheder som vinbonden står overfor. Vinstokken er en slyngplante tilhørende vitis-grenen som tæller flere forskellige specier. Den specie som vi kender bedst er vitis vinifera. I denne specie finder vi alle de druesorter vi kender fra vinproduktion, alt lige fra riesling til syrah. Disse druesorter er afhængige af forskellig mængde og næringsstoffer fra jorden. De vil naturligvis være plantet i forskellige klimaer og med forskellige resultater til følge.

Tilhørende begrebet druesorter er der også en opdeling, som især vinbønderne tager yderst seriøst, nemlig en opdeling i kloner. En klon er en udvikling af en druesort, så den på nogle punkter bliver endnu stærkere. En klon kan udvikles naturligt i marken som en mutering af sorten, eller man kan fremdyrke den ved en krydsning.  

Et eksempel kan være at en klon yder mængde og en anden klon af samme sort giver mere sorte frugtaromaer. Ofte vil vinbonden vælge klon, eller kloner, alt efter hvilken type vin han ønsker at lave og det terroir han har til rådighed. Visse kloner kan også være mere resistente overfor varmere temperaturer end andre. Indenfor en druesort som pinot noir er der kloner, der kan tåle varmen i Californien og dem, der kan modne ved Holbæk

Når druesort og klon er valgt, så skal vinbonden også vælge rod på vinstokken. I 1860’erne kom vinlusen Phylloxera til Frankrig. Det er en lus, der angriber rødderne på vitis vinifera planter. Da man fandt ud af at lusen kom fra USA, kunne man finde frem til rødder, der var resistente overfor vinlusen. I USA arbejder de med andre specier, også til spisedruer, som ikke er af typen vitis vinifera.

De to mest kendte er vitis labrusca og vitis riparia. Disse rodstokke har vist sig resistente overfor vinlusen, hvorfor man valgte at pode de gamle sorter ovenpå de amerikanske rødder. Faktisk er det årsagen til, at de Europæiske vinmarker er i live den dag i dag. Sidenhen har vinlusen spredt sig til det meste af verden, så det er normalt at bruge amerikanske rødder og traditionelle vitis vinifera sorter øverst.

Vinbondens muligheder i kampen mod klimaet

I en klimakontekst bliver dette særligt interessant fordi vinbønderne har lært at skelne imellem de forskellige rodstokke og deres tilpasningsevne. I dag ved vinbønderne besked om hvilke rodstokke, der kan klare mere eller mindre fugt i luft og jord, for at levere en tilstrækkelig mængde druer. Visse rodstokke er mere modstandsdygtige når det bliver varmere og andre mere modstandsdygtige overfor plantesygdomme.

Konklusionen på ovenstående er, at vinbønderne skal vælge de rigtige druesorte, kloner af disse, samt de rette rodstokke. Disse valg skal vinbønderne foretage på baggrund af de betingelser, der gør sig gældende i deres område i dag samt ud fra de klimaforandringer som de forudser i de kommende år.

Bladløv, solstik og ildebrænde
Af øvrige ting som vinbønderne skal tage højde for, på den korte bane er hvordan man styrer sit bladløv. Mere sol er godt, der præcis der hvor den mangler, men når vi arbejder med små marginaler, så kan for meget sol også være skidt.

I Bourgogne har man set stigende temperaturer og en forøgelse i antallet af solskinstimer i vækstsæsonen igennem de sidste mange år. Ved et besøg hos kultproducenten Christophe Roumier, fortalte Christophe, at 1998 var første årgang hvor de oplevede at druerne decideret fik solstik. Herfra måtte de forholde sig til hvor meget bladløv de skulle beholde, for at skygge for druerne. Tidligere havde man fjernet alle blade, for at druerne kunne få mest mulig sol. I dag beskæres der så bladene dækker for druerne, for at undgå at de får for meget sol.

Ingen kan som bekendt spå om fremtiden, men et sandsynligt scenarie er at mange druesorter vil rykke et godt stykke længere væk fra ækvator end hvad vi normalt ser, hvis temperaturen fortsætter med at stige.

Det bliver også interessant at se hvordan Californien kommer til at se ud i forhold til vinproduktion. Alene i disse år oplever de store ildebrænde, nærmest hvert eneste år, som ødelægger både huse og vinmarker.

Klimaforandringer får betydning for dansk vin

I Danmark oplever man også konsekvenserne af temperaturstigninger. I august 2000 blev Danmark godkendt som vinproducerende land indenfor EU. Igennem årene har vi set en voldsom udvikling i Dansk vin, men man skal stadig huske på, at Danmark kun er 20 år gammel som vinproducerende land.

Til at starte med forholdt vinproducenterne sig til, at danskerne primært drikker rødvin og at vores klima var markant koldere end Tyskland, som var det land det var mest oplagt at sammenligne med. Helt frem til årtusindskiftet blev der ikke dyrket meget vin nordligere end Tyskland, hvor man med udgangspunkt i vinuniversitet i Geisenheim har stor viden om at dyrke vin i kølige områder.

På råd fra de tyske eksperter valgte de danske vinbønder at satse på rondo-druen, der på papiret var et godt valg. På den rette rodstok var den tilpasset vores muldjord, mange solskinstimer og manglende varme. Rondo er en såkaldt hybrid, hvor man har krydset en vitis vinifera med en af de andre specier, for at gøre druesorten endnu mere resistent. Bagsiden af medaljen er desværre, at man får nogle af smagskomponenterne med fra de dårligere specier.  

Med de temperaturstigninger som man har oplevet i de sidste tyve år, så nærmer man sig efterhånden nogle vilkår hvor man skal overveje andre druesorter for at opnå rigtig god vin. I de senere år har der været en klar tendens ved det årlige danske vinskue, at det er andre druesorter, der vinder priserne for bedste vin. De vine der er fremstillet på rondo har ikke samme kompleksitet som dommerne oplever med rene vitis vinifera sorter som pinot noir precosé eller cabernet sauvignon.

Man kan sammenligne os danskere med både England og Sverige for at se hvordan man også kan få succes med vinproduktion på nordlige breddegrader. Først og fremmest England, hvor der fra start har været fokuseret på chardonnay og pinot noir til produktion af mousserende vin.

I dag vurderes de bedste engelske mousserende vine på niveau med Champagne. Der går nok mange år inden man kan lægge dansk vin på lager som en investering, men med den udvikling som danske vinproducenter gennemgår, er kvaliteten klart stigende.