Investeringstips - Bourgogne - 18. april 2023
2020 Clos des Lambrays – den bedste i dette årtusinde
Fransk luksuskonglomerat højner niveau og pris hos ikonisk bourgogneproducent. Næsten halveret udbytte booster desuden bourgogneinvesteringen og sætter scenen for investoren.
“Youthfully reserved, like many 2020s, this nonetheless stands out as the finest Clos des Lambrays of the 21st century—for now!” William Kelley, Wine Advocate
Det er ganske få forundt at blive betragtet som en del af bourgogneeliten, men det er altså tilfældet for Domaine des Lambrays, hvis flagskibsvin Clos des Lambrays er tilgængelig i denne investeringscase. Tilmed i årgang 2020, som er genstand for William Kelleys store roser ovenfor.
Domaine des Lambrays er et ikon i Bourgogne og 2020 Clos des Lambrays er den bedste i dette årtusinde. Bourgogneinvestering har længe været på programmet hos RareWine Invest, men i en tid, hvor efterspørgslen på de bedste bourgognevine stiger og udbuddet falder, synes bourgogneinvestering blot endnu mere attraktiv. Læs meget mere om potentialet i 2020 Clos des Lambrays herunder.
Domaine des Lambrays kort fortalt
Clos des Lambrays har officielt eksisteret siden 1365, hvor den første gang omtales i officielle dokumenter, og under den franske revolution blev marken delt op i flere små parceller, for først at blive samlet i 1868, hvor negociant Louis Joly opkøbte nogle parceller. Renée Cosson købte Clos des Lambrays i 1930’erne, men havde ikke den store succes her. Faktisk lykkedes det hende kun at producere god vin i de helt store årgange, hvor meget blev hende foræret.
Der skete dog store forandringer, da Saier-familien i 1970’erne købte Clos des Lambrays. I samarbejde med vinmager Brouin genplantede de marken, og løftede kvaliteten betragteligt. Så betragteligt, at marken allerede i 1981 blev løftet fra premier- til grand cru. Igen i 1996 skiftede marken ejer, men Brouin forblev kældermester og vinmager. Med ham ved roret kunne Domaine des Lambrays klatre op ad rangstigen for til sidst at placere sig blandt de allerstørste producenter i Bourgogne.
Domaine des Lambrays producerer fem vine, men der er ingen tvivl om, at deres absolutte flagskibsvin er Clos des Lambrays. Clos des Lambrays er næsten en monopolmark, da Domaine des Lambrays ejer 8 hektar ud af markeds 8,84 hektar. Herfra produceres der årligt i omegn af 30.000 flasker, men i årgang 2020 ville Moder Natur det anderledes. Således var udbyttet nede på 15 hektoliter pr. hektar, hvilket resulterede i en produktion på i omegnen af kun 17.000 flasker.
Domaine des Lambrays iklædt luksus
I 2014 blev det offentliggjort, at det franske luksuskonglomerat LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy Group) overtog Domaine des Lambrays og dermed overtog de også brandingen og produktionen af netop Clos des Lambrays. LVMH øjnede en mulighed for at eje en ikonisk bourgogneinstitution med et exceptionelt terroir, hvorfra der produceres noget af den bedste vin i Bourgogne.
LMVH Group er ikke hvem som helst. Foruden de brands, der indgår i deres navn, står de
også bag luksusbrands som Dior, Belvedere, Tag Heuer og Krug. LMVH rimer på business og lukrative investeringer. Derfor går de kun ind i projekter med iboende potentiale og store muligheder for vækst. Med andre ord bliver der gjort alt, hvad der står i LVMH’s magt for at avancere Domaine des Lambrays – med hjælp fra et massivt marketingsapparat. Som følge af overtagelsen skulle der kun gå fem år, før den første prisjustering blev foretaget.
2019-frigivelsen af Clos des Lambrays var den første frigivelse under ledelse af manager og vinmager Jacques Devauges, der blev ansat af LVMH efter han forlod naboejendommen Clos de Tart. Han erstattede Thierry Brouin, som var gået fortjent på pension. Og årgang 2019 blev den første årgang, der blev frigivet til en højere pris.
Og noget tyder på, at Jacques Devauges har løftet det i forvejen høje niveau.
Burghounds bedste Clos des Lambrays score – nogensinde…
… og den bedste score fra Wine Advocate i dette årtusinde.
2020 Clos des Lambrays får 95 point af Bourgogne-eksperten, Burghound. Og det er den højeste score, en Clos des Lambrays nogensinde har fået fra Burghound. Kun årgang 2019 og 1949 får de samme point, og årgang 2021 har endnu kun fået en barrel-score på 92-95.
Wine Advocate deler Burghounds begejstring og tildeler 2020 Clos des Lambrays 96 point, hvilket er det højeste en Clos des Lambrays har fået fra Wine Advocate i dette årtusinde.
Vinous har endnu kun givet en barrel-score på 95-97 point. Lander den endelige Vinous-score på 95 point, vil den være den bedste i dette årtusinde sammen med årgang 2019 på tværs af scores fra de tre benævnte kritikere.
Scorer en derimod 96 point eller mere fra Vinous vil den minimum lande et gennemsnit på 95,7 point på tværs af kritikerene. Dette vil sikre den pladsen alene på toppen som den bedste Clos des Lambrays i dette årtusinde.
Clos des Lambrays performer som investering
Vi skal helt tilbage til september 2020, før vi sidst kunne tilbyde Clos des Lambrays bredt til investering. Dengang havde du mulighed for at investere i henholdsvis årgang 2014 (93,7 AVG Point) og årgang 2016 (93,0 AVG Point). Havde du investeret dengang, havde du i dag opnået et afkast på henholdsvis 60 % og 84 % – på blot 2,5 år.
Og det er ikke kun under administration af RareWine Invest, Clos des Lambrays performer. Ifølge Liv-ex har de seneste ti årgange Clos des Lambrays, der har været på markedet i minimum fem år*, givet et gennemsnitligt afkast på 85,3 %.
Årgang 2007-2016
Bourgogne: Efterspørgslen stiger – udbuddet gør ikke
Ifølge Liv-ex, Storbritanniensvar på en vinbørs, er efterspørgslen steget voldsomt på bourgogne. Der rapporteres om, at den samlede andel af bourgognevin (målt på værdi) i 2010 udgjorde sølle 1 % af alle vine handlet på Liv-ex. I 2022 udgjorde Bourgogne hele 26,2 % af værdien af alle vine handlet på Liv-ex. Til sammenligning var andelen af Bordeaux 34,5 % og Champagne 13,7 % i 2022. Hertil kommer, at den samlede produktion i Bourgogne har en stødt faldende tendens.
Bourgognevin tegner sig kun for cirka 3 % af den samlede vinproduktion i Frankrig og kun 0,5% af den samlede verdensproduktion, og det kan ikke umiddelbart øges. Markerne kan eller må ikke udvides, og lovgivning dikterer det maksimale udbytte – et udbytte, der i øvrigt aldrig udnyttes til fulde, fordi producenterne vælger at reducere udbyttet for at højne kvaliteten af druerne.
Høstudbytterne i Bourgogne er generelt lave, og med udsigt til yderligere dalende høstudbytte i fremtiden og en støt stigende efterspørgsel, er scenen sat for vininvestoren.
RareWine Invest mener
Med Lambrays er der tale om en ikonisk bourgogneproducent, der med et massivt marketingsapparat i ryggen, kan løfte Domaine des Lambrays endnu højere, end de allerede er. Ydermere er der her tale om Bourgogne grand cru, der blot bliver mere og mere efterspurgt verden over – mens mængderne heraf viser faldende tendens blandt andet grundet klimaforandringer.
2020 Clos des Lambrays er den bedste i dette årtusinde og blandt de tre bedste Clos des Lambrays, Burghound nogensinde har vurderet – og også her er udbyttet reduceret i forhold til den vanlige produktion.
Clos des Lambrays har haft flotte historiske afkast, og selvom LMVH har foretaget den første prisjustering med frigivelsen af årgang 2019, har bourgognes bedste vine mange gange før gjort et påstået prisloft til skamme.
I dette investeringstip har du både mulighed for investering i almindeligt format eller magnum. Vi anbefaler ikke det ene frem for det andet. Der er ganske få mængder tilgængelig, hvorfor det som altid er først til mølle.
Invester i 2020 Clos des Lambrays
Kontakt os via kontaktformularen nederst på siden, hvis du vil høre mere om dine muligheder for investering, eller bestil vinene direkte igennem formularen.
ÅRGANG | VIN | VOL | PAKNING | PRIS/FL.* |
---|---|---|---|---|
2020 | 2020 Clos des Lambrays | 750 | OWC6 | € 550 |
2020 | 2020 Clos des Lambrays | 1500 | OWC3 | € 1.150 |